Vestas fejrer åbning af R&D-center for Asien i Singapore med vigtige forskningspartnerskaber undervejs.

Report this content
Pressemeddelelse fra                                                            
Vestas Wind Systems A/S                                                         

Randers, den 3. november 2008                                                   
Pressemeddelelse nr. 8/2008                                                     
                                                              
Vestas fejrer åbning af R&D-center for Asien i Singapore med vigtige            
forskningspartnerskaber undervejs. - Forskningspartnerne inkluderer Nanyang     
Technological University, National University of Singapore og Agency for        
Science, Technology and Research (A*STAR)                                       

Vestas Wind Systems A/S, verdens førende leverandør af vindenergiløsninger åbner
i dag et R&D-center for den asiatiske region placeret i Fusionopolis, Singapore,
et af de største R&D centre uden for Danmark. Dette markerer den første milepæl 
i virksomhedens tiårs-plan om at investere op til S$500 millioner i Singapore   
for at fremme forskning i vindteknologi - set i lyset af verdens stadig større  
energiudfordring.                                                               

Singapores nyligt etablerede Fusionopolis er et ikonisk kraftcenter inden for   
videnskab og teknologi, som bringer videnskabsmænd, ingeniører og               
teknologi-eksperter fra offentlige forskningsinstitutioner og den private sektor
sammen under ét tag. At være placeret her bidrager til det regionale Vestas R&D 
centers arbejde med teknologisk forskning af høj kvalitet, udvikling af nye     
komponenter og delsystemer samt udvikling af produkter, der kan maksimere       
vindmøllers ydeevne, produktpålidelighed og reducere prisen på energi.          

Vestas Technology R&D har ikke spildt tiden, men begyndte allerede i anden      
halvdel af 2007 at identificere nye samarbejdsmuligheder med                    
forskningsinstitutioner og universiteter. Virksomheden har siden etableret tre  
lokale hovedsamarbejdsaftaler med Nanyang Technological University (NTU),       
National University of Singapore (NUS) og Agency for Science, Technology and    
Research (A*STAR).  Derudover er der indgået to regionale hovedsamarbejdsaftaler
med Tsinghua University i Beijing, Kina, og Cooperative Research Council (CRC)  
fra Melbourne, Australien. Aftalerne omfatter henholdsvis samarbejde med NTU    
omkring udvikling af avancerede kompositter, med NUS omkring undersøgelser af   
materialetræthed, og med CRC omkring den anvendte forskning inden for           
sensor-teknologi. Yderligere forsknings- og udviklingsprogrammer er undervejs.  

I december 2008 vil R&D centeret huse over 100 forskere og ingeniører af 16     
forskellige nationaliteter - med enten PhD eller master-grader. Næste år        
fortsætter centeret sin vækst og kommer over målet på 150 ingeniører for 2009,  
og i 2012 vil staben være fordoblet til over 300 ingeniører.                    

R&D centeret i Asien har allerede i sit første år oplevet en hurtig vækst. Inden
åbningsceremonien i dag, meddelte Vestas, at det vil udnytte Singapores         
dynamiske forskningsmiljø og talentmasse bedst muligt, så der skabes en         
tværfaglig synergi inden for videnskabs- og teknologiområdet gennem eksterne    
industripartnerskaber. “Vestas er draget af Singapores kultur og gode ry inden  
for forskning og udvikling, solide lovgivning indenfor patentrettigheder, etiske
rammer og regeringsmæssige støtte til industrien, og vi er sikre på, at det vil 
geare vores nye R&D center til at underbygge vores globale førerposition og     
drive vores vækst i Asien, hvor vindenergi bliver stadig mere anerkendt som     
bæredygtig kilde til at drive verdens langsigtede energiforsyning,” siger Finn  
Strøm Madsen, President, Vestas Technology R&D.                                 

Om kampen på arbejdskraft siger den administrerende direktør for det regionale  
R&D-center, Matthew Low: “Vindmøller er maskiner, der kræver en bred            
ingeniørfaglig viden. Derfor har vi brug for talenter fra alle områder inden for
ingeniørvidenskab. Indtil videre er det lykkedes os at trække på en bred og     
omfattende ingeniørbaseret talentmasse i Singapore og de omkringliggende lande, 
inden for eksempelvis halvleder- og elektroniksektoren, industriel              
automatisering samt luftfarts- og bilindustrien.”                               

Etableringen af Vestas' regionale R&D-center for Asien placeret i Fusionopolis  
gør derfor Vestas i stand til at accelerere evnen til at udnytte vindens energi,
en højst bæredygtig løsning på verdens langsigtede energibehov. Den stærke vækst
i energiforbrug kræver en bæredygtig ressource, der ikke skaber flere           
drivhusgasser, forurening eller affald til de kommende generationer. Vindenergi 
er en vedvarende, forudsigelig og ren energikilde. Dertil kommer, at det er     
muligt hurtigt at opbygge en betydelig kapacitet, der kan give den uafhængighed 
på energiområdet, som verdens største og hurtigst voksende økonomier            
efterspørger.                                                                   

                                                          
Henvendelser for interview eller kommentarer kan ske til følgende kontaktperson:

Vestas Technology R&D, Singapore                                                
Maran Gopalakrishnan, Communications                                            
Tlf: +65 6303 6553                                                              
Mobil: +65 97866553                                                             
Email: magop@vestas.com                                                         


Kontaktpersoner for generel information:                                        

Vestas Technology R&D, Danmark	         
Finn Strøm Madsen, President	    
Tlf: +45 9730 3600

Vestas Technology R&D Singapore Pte Ltd 
Matthew Low, Vice President & Managing Director
Tlf: +65 6499 8300                                          


Om Vestas                                                                       
Vestas begyndte produktionen af vindmøller i 1979 og har siden spillet en aktiv 
rolle i den dynamiske vindindustri. Fra at være en pioner i branchen med en     
medarbejderstab på ca. 60 i 1987 er vi i dag en global og markedsførende koncern
med over 17.000 medarbejdere og den førende producent af højteknologiske        
vindkraftsystemer. Vores kerneforretning omfatter udvikling, produktion, salg,  
marketing og vedligeholdelse af vindkraftsystemer, der anvender vindenergi til  
at producere elektricitet.                                                      

Med en markedsandel på 23 pct. er Vestas verdens førende leverandør af          
vindkraftløsninger. Vi har installeret over 35.500 vindmøller i 63 lande og på  
fem kontinenter, og installerer i gennemsnit en ny vindmølle hver fjerde time.  
Vestas-vindmøller producerer årligt 60 millioner MWh - nok til at forsyne mange 
millioner husstande med elektricitet.                                           

Vindenergi er en konkurrencedygtig, stabil og ren energikilde. Det er hurtigt at
opbygge en stor kapacitet og dermed skabe den energimæssige uafhængighed, som   
verdens største og hurtigst voksende økonomier efterspørger. Derfor kalder      
Vestas vindenergi for moderne energi.

Abonner

Dokumenter og links