Vestas har indgået en betinget aftale med Zuma Energia i Mexico

Report this content

 

 

Det mexicanske Energiministerium (SENER) afholder i dag en pressekonference vedrørende finansieringen af projekterne fra auktionen for vedvarende energi i Mexico i september 2016. I forbindelse med dette kan Vestas bekræfte at have indgået en betinget aftale med Zuma Energia om levering af V136-3.45 MW-møllen til Reynosa III-projektet med en samlet kapacitet på 443 MW i delstaten Tamaulipas.  

Den betingede aftale inkluderer levering, installation og idriftsættelse af vindmøllerne, samt en 15-årig Active Output Management 5000 serviceaftale. 

Det skal understreges, at projektet ikke på nuværende tidspunkt udgør en fast og ubetinget ordre efter Vestas’ definition. I henhold til Vestas’ normale praksis og annonceringspolitik for ordrer, vil der blive offentliggjort en selskabsmeddelelse hvis og når den betingede aftale udmønter sig i en fast og ubetinget ordre. 

 

Kontaktdetaljer
Vestas Wind Systems A/S, Danmark
Hans Martin Smith, Senior Vice President, Group Treasury and Investor Relations
Tlf.: 9730 8209

 

Abonner