Vestas har med succes placeret en EUR 500 mio. Eurobond
Må ikke offentliggøres, sendes eller distribueres helt eller delvist i eller til
nogen person i eller bosiddende i USA, dets territorier eller besiddelser, nogen
delstat i USA eller the District of Columbia (samlet "USA") eller nogen anden
jurisdiktion, hvor offentliggørelse, fremsendelse eller distribution af denne
meddelelse vil være ulovligt.
Aarhus, 4. marts 2015
Selskabsmeddelelse nr. 11/2015
Med henvisning til selskabsmeddelelse nr. 10/2015 af 20. februar 2015, kan
Vestas Wind Systems A/S ("Vestas") hermed offentliggøre en succesfuld placering
af en ny grøn virksomhedsobligation ("Obligationerne").
Obligationerne har en samlet hovedstol på EUR 500 mio. og en løbetid på syv år.
Transaktionen blev godt modtaget af de europæiske investorer.
"Denne grønne obligation gør det muligt for Vestas at diversificere og optimere
dets finansieringsstruktur hen mod langsigtet finansiering på attraktive
betingelser," udtaler Marika Fredriksson, Executive Vice President & CFO hos
Vestas. "Obligationen er den første grønne obligation udstedt af en virksomhed
udelukkende dedikeret til vindenergi, og den understreger Vestas' stærke
position som en førende spiller i markedet for vedvarende energi."
Obligationerne vil blive udstedt den 11. marts 2015 med en kuponrente på 2,75
pct. De vil blive tilbagebetalt den 11. marts 2022.
Obligationerne vil blive noteret på den officielle liste på Luxembourg Stock
Exchange og optaget til handel på Luxembourg Stock Exchange's regulerede marked
med første noteringsdag den 11. marts 2015. Obligationerne vil have ISIN-koden
XS1197336263.
Obligationerne udstedes med det formål at diversificere Vestas'
finansieringsgrundlag og forlænge den gennemsnitlige løbetidsprofil på
virksomhedens gæld. Nettoprovenuet fra udstedelsen vil blive brugt af Vestas-
koncernen til generelle finansierings- og forretningsmæssige formål.
Obligationerne blev placeret af Citigroup Global Markets Limited, HSBC Bank plc,
Nordea Bank Danmark A/S og Société Générale Corporate & Investment Banking som
joint lead managers og bookrunners, samt DNB Markets og UniCredit Bank som joint
lead managers (no books).
For yderligere beskrivelse af obligationerne henvises til Prospektet, som vil
kunne findes på Luxembourg Stock Exchange's hjemmeside.
Kontaktdetaljer
Vestas Wind Systems A/S, Danmark
Hans Martin Smith, Senior Vice President, Investor Relations
Tlf.: 9730 8209
Henrik Guldbæk Welch, Senior Vice President, Group Treasury
Tlf.: 9730 8205
Denne meddelelse udgør ikke og er ikke en del af et udbud eller et tilbud om at
sælge eller udstede, eller markedsføring af et tilbud om at købe eller tegne,
værdipapirer i USA eller nogen anden jurisdiktion, og den (eller nogen del af
denne meddelelse) skal ikke, og det forhold, at den måtte blive udleveret, eller
der måtte blive handlet i tillid til den, skal ikke udgøre en anbefaling om at
indgå nogen aftale eller forpligtelse. Modtagere af denne meddelelse, som har
til hensigt at købe noget værdipapir, skal være opmærksomme på, at ethvert
sådant køb alene kan ske på baggrund af den information, der måtte være
indeholdt i et endeligt prospekt offentliggjort på Luxembourg Stock Exchanges
hjemmeside. Transaktionen beskrevet ovenfor samt distribution af denne
meddelelse samt enhver anden information vedrørende transaktionen kan i visse
jurisdiktioner være underlagt restriktioner og enhver person, der måtte komme i
besiddelse af dokumenter eller anden information henvist til i denne meddelelse,
bør gøre sig bekendt med samt overholde enhver sådan restriktion. Enhver
manglende overholdelse af sådanne restriktioner kan udgøre en overtrædelse af
lovgivningen i den pågældende jurisdiktion.
Denne meddelelse udgør ikke et tilbud om at sælge værdipapirer i USA,
Australien, Canada, Japan eller nogen anden jurisdiktion, hvor et sådant tilbud
vil være ulovligt. Vestas Wind Systems A/S ("Udsteder") har ikke og har ikke til
hensigt at registrere værdipapirer i nogen af disse jurisdiktioner eller
gennemføre et offentligt udbud af værdipapirer i nogen af disse jurisdiktioner.
Særligt bemærkes, at ingen værdipapirer udstedt af Udsteder er eller vil blive
registreret i henhold til U.S. Securities Act af 1933 med senere ændringer
("Securities Act"), og værdipapirer udstedt af Udsteder må ikke udbydes, sælges
eller leveres i USA eller til, eller til fordel for eller på vegne af, nogen US
Person (som defineret i Regulation S under Securities Act), medmindre det sker i
henhold til en undtagelse til, eller ved en transaktion, der ikke er omfattet
af, registreringskravene i henhold til Securities Act, samt i overensstemmelse
med relevant delstatslovgivning, der måtte finde anvendelse.
Denne meddelelse henvender sig alene til personer i Storbritannien, der har
professionel erfaring med forhold vedrørende investering og som er omfattet af
definitionen af "investment professionals" i Article 19(5) i Financial Services
and Markets Act 2000 (Financial Promotion) Order 2005 samt sådanne andre
personer, som meddelelsen i øvrigt lovligt kan distribueres til.