Vestas indvier teknologi- og udviklingscenter i Chennai, Indien

Report this content
Pressemeddelelse fra                                                            
Vestas Wind Systems A/S                                                         

Randers, den 9. september 2008                                                 
Pressemeddelelse nr. 7/2008                                                    

Vestas indvier teknologi- og udviklingscenter i Chennai, Indien                 

Vestas indvier sit teknologi- og udviklingscenter i Chennai, Indien. Centret,   
der dækker et område på 5.800 m2 og ligger i TECCI Park, Rajiv Gandhi Salai,    
Chennai, skal huse Vestas Technology R&D's fremtidige aktiviteter i Indien.     
Centret kommer til at spille en central rolle i Vestas' globale, langsigtede    
fokus på R&D i samarbejde med Vestas Technology's øvrige centre i Danmark,      
Storbritannien, Singapore og USA.                                               

Teknologicentret i Chennai markerer en vigtig milepæl i Vestas' strategi om at  
udvide sine udviklingsaktiviteter på globalt plan for at fastholde sin          
førerposition i sektoren for moderne energi. Det nye center vil gøre det muligt 
for Vestas at tiltrække eliten blandt talentmasserne af indiske ingeniører.     
Ingeniører med de højeste kvalifikationer og den største erfaring vil blive nøje
udvalgt for at styrke selskabets udviklingsaktiviteter over hele verden.        
Teknologicentret vil yderligere konsolidere Vestas' tilstedeværelse på et af    
nøgle­markederne og vil styrke de eksisterende R&D-organisationer i Europa,     
Singapore og USA.                                                               

“Det primære mål med alle vores udviklingsaktiviteter er at forbedre            
vindmøllernes pålidelighed og reducere prisen på energi. Det udviklingsarbejde, 
som vi kommer til at udføre i det nye center i Chennai, vil bidrage til alle    
kerneområder inden for vindteknologi. Dette vil være en stor hjælp i vores      
bestræbelser på at maksimere ydelsen på vores produkter,” siger Finn Strøm      
Madsen, President for Vestas Technology R&D.                                    

I øjeblikket arbejder flere end 100 medarbejdere på centret i Chennai, hvilket  
gør det til Vestas' største R&D-afdeling uden for Danmark. Antallet af          
medarbejdere forventes at stige til flere end 500 i løbet af de næste fire år.  

Ifølge Michael Høgedal, Vice President & Managing Director for Vestas Technology
R&D Chennai, tiltrækker aktiviteterne allerede nu nye medarbejdere.             

“Chennai kan tilbyde os en stor talentmasse inden for mange forskellige områder,
hvilket er afgørende for forskningen i vindmølleteknologi. Byen har nogle af    
verdens bedste universiteter og en god it-infrastruktur samt ingeniører med den 
nyeste viden og stor erfaring fra andre multinationale selskaber, og det glæder 
os at erfare, at de nu gerne vil arbejde for Vestas,” forklarer Michael Høgedal.


Kontaktinformation:                                                             
Vestas Technology R&D, Danmark                                                  
Finn Strøm Madsen, President                                                    
Telefon +45 9730 0000                                                           

Vestas Technology R&D Chennai, Indien                                           
Michael Høgedal, Vice President & Managing Director                             
mhl@vestas.com                                                                  
Telefon +91 44 2450 5049/+91 44 2450 5100                                       





Vestas - No. 1 in Modern Energy                                                 

Vindenergi er en konkurrencedygtig, forudsigelig og ren energikilde. Vindenergi 
kan etableres hurtig og giver den energiuafhængighed, som nogle af verdens      
største og hurtigst voksende økonomier kræver. Derfor kalder Vestas vindkraft   
for moderne energi.                                                             

Med en global markedsandel på 23 pct. i 2007, er Vestas den største leverandør  
af moderne energiløsninger i verden. Selskabet har installeret flere end 35.500 
vindmøller i 63 lande.                                                          

Vestas har været til stede i Indien i mere end et årti og har udviklet projekter
i staterne med de bedste vindforhold. Vestas Technology R&D i Chennai blev      
etableret i august 2007 og er nu en central del af Vestas' globale              
R&D-aktiviteter og bidrager til hele rækken af aktiviteter.

Abonner

Dokumenter og links