Vestas modtager 145 MW-ordre i USA til levering i 2007
Københavns Fondsbørs A/S
Nikolaj Plads 6
1067 København K
Randers, den 29. marts 2007
Fondsbørsmeddelelse nr. 10/2007
Vestas modtager 145 MW-ordre i USA til levering i 2007
Vestas har modtaget en ordre i USA på 88 stk. V82-1,65 MW vindmøller til Blue
Sky Green Field-projektet i staten Wisconsin.
Ordren er modtaget fra We Energies. We Energies er firmanavnet på Wisconsin
Electric Power Co. og Wisconsin Gas LLC, som er de største elselskaber, som
hører under Wisconsin Energy Corporation. We Energies leverer elektricitet til
mere end 1,1 million kunder i Wisconsin og Michigan's Upper Peninsula.
Levering af vindmøllerne påbegyndes i fjerde kvartal 2007. Vestas skal levere og
idriftsætte de 88 vindmøller, og ordren omfatter ligeledes en toårig
vedligeholdelses- og serviceaftale.
“Vestas glæder sig meget over at have sikret sig denne ordre fra et førende
elselskab i Midtvesten i USA. Blue Sky Green Field-projektet vil blive det
hidtil største vindkraftværk i staten Wisconsin,” siger Jens Søby, adm. direktør
for Vestas Americas A/S og fortsætter: “Vestas glæder sig til at fortsætte det
nuværende samarbejde med We Energies, som startede tilbage i 1999 med leveringen
af We Energies' to Byron-vindmøller.”
Ovennævnte ordre påvirker ikke Vestas-koncernens forventninger til 2007, jf.
Fondsbørsmeddelelse nr. 6/2007 af den 20. marts 2007.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Søby, adm. direktør for Vestas Americas
A/S, tlf.
+1 503 830 5000 eller til Peter Wenzel Kruse, chef for Kommunikation
& IR hos Vestas Wind Systems A/S, tlf. 9730 0000.
Med venlig hilsen
Vestas Wind Systems A/S
Ditlev Engel
Koncernchef (CEO)