Vestas modtager ordre på 32 vindmøller til Spanien
Selskabsmeddelelse fra
Vestas Wind Systems A/S
Randers, den 29. februar 2008
Selskabsmeddelelse nr. 16/2008
Vestas modtager ordre på 32 vindmøller til Spanien
Vestas har modtaget en ordre på i alt 32 stk. V90-1,8 MW-vindmøller til Mudèfer
I og II- projekterne i Spanien. Kontrakten omfatter levering, installation,
idriftsættelse, en VestasOnlineTM Business SCADA-løsning samt en femårig
serviceaftale.
Mudèfer-projekterne vil blive etableret i Tarragona-provinsen i
Catalonien-regionen. Vindkraftværket, som vil få en total kapacitet på 57,6 MW,
vil blive det tredje vindkraftværk, som Vestas etablerer i Catalonien. Pr 1.
januar 2008 havde regionen en total installeret kapacitet på 347 MW og et mål om
1.000 MW installeret i 2010.
Levering af vindmøllerne planlægges påbegyndt i begyndelsen af 2009.
Ordren er modtaget fra Catalana d'Energíes Renovables, S.L. (CATER) - et selskab
etableret med kapital fra Emte S.A., Fersa Energias Renovables S.A. og Vallser
S.L. - og i februar i år opkøbte Fersa 100 pct. af CATER.
“Vi glæder os over, at CATER har valgt Vestas-vindmøller til deres første
vindkraftværk, og vi ser frem til at vise dem, at de kan stole på Vestas'
teknologi,” siger Juan Araluce, adm. direktør for Vestas Mediterranean A/S, og
slutter: “Det er desuden meget glædeligt at mærke Cataloniens stigende interesse
for vindenergi.”
Vindkraftværket vil årligt spare miljøet for ca. 96.000 tons CO2 og vil kunne
dække elektricitetsbehovet for mere end 35.800 spanske husholdninger.
Ovennævnte ordre påvirker ikke Vestas-koncernens forventninger til 2008, jf.
Fondsbørsmeddelelse nr. 13/2008 af den 27. februar 2008.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Juan Araluce, adm. direktør for Vestas
Mediterranean A/S, tlf. +34 93 241 98 00 8013, eller til Peter Wenzel Kruse,
Senior Vice President for Group Communications hos Vestas Wind Systems A/S, tlf.
9730 0000.
Med venlig hilsen
Vestas Wind Systems A/S
Ditlev Engel
Koncernchef (CEO)