Vestas modtager stor ordre til Kina
Selskabsmeddelelse fra
Vestas Wind Systems A/S
Randers, den 4. januar 2008
Selskabsmeddelelse nr. 2/2008
Vestas modtager stor ordre til Kina
Vestas har modtaget en ordre på fire projekter til Indre Mongoliet bestående af
i alt 232 vindmøller af typen V52-850 kW. Ordren er modtaget fra China Guangdong
Nuclear Wind Power Co. Ltd., som er en del af China Guangdong Nuclear-koncernen.
Ordren omfatter levering og idriftsættelse af vindmøllerne, et VestasOnline®
Business SCADA-system og en toårig vedligeholdelses- og serviceaftale.
“Det glæder os meget, at China Guangdong Nuclear Wind Power Co. Ltd., som er et
af de førende selskaber inden for vindenergi i Kina, har valgt Vestas som en af
deres største leverandører, og vi ser frem til at samarbejde med dem på disse
nye projekter i Indre Mongoliet,” siger Thorbjørn N. Rasmussen, adm. direktør
for Vestas Asia Pacific A/S.
Som andre developere inden for kernekraft har China Guangdong Nuclear de seneste
år spredt sine aktiviteter fra kernekraft til ligeledes at omfatte rene, sikre
og moderne teknologier til produktion af energi så som vindkraft.
Levering af vindmøllerne påbegyndes medio 2008, og møllerne forventes endeligt
afleveret ved udgangen af 2009. Alle vindmøller vil blive leveret fra Vestas'
produktionsfaciliteter i Tianjin, Kina.
Ovennævnte ordre påvirker ikke Vestas-koncernens forventninger til 2008, jf.
Fondsbørsmeddelelse nr. 35/2007 af den 6. november 2007.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Thorbjørn N. Rasmussen, adm. direktør for
Vestas Asia Pacific A/S, tlf. +65 9660 6501, eller til Peter Wenzel Kruse,
Senior Vice President for Group Communications hos Vestas Wind Systems A/S, tlf.
9730 0000.
Med venlig hilsen
Vestas Wind Systems A/S
Ditlev Engel
Koncernchef (CEO)