Vestas underskriver kontrakt på 102 MW i Italien
Selskabsmeddelelse fra
Vestas Wind Systems A/S
Randers, den 1. oktober 2008
Selskabsmeddelelse nr. 43/2008
Vestas underskriver kontrakt på 102 MW i Italien
Vestas har modtaget en ordre på 26 stk. V90-1,8 MW, 5 stk. V90-3,0 MW og 20 stk.
V90-2,0 MW-møller, som skal installeres i Italien i regionerne Apulia og Molise.
Ordren omfatter levering og installation af møllerne, et VestasOnline™ Business
SCADA-system samt en toårig serviceaftale.
Ordren er modtaget fra IVPC Power 5, IVPC's projektselskab, som er en velkendt
kunde hos Vestas, og som med en akkumuleret vindkraftkapacitet på 28 pct. pr.
december 20071 Kilde: www.enea.it regnes blandt de vigtigste producenter af
vindenergi i Italien.
“Vi glæder os meget over at kunne annoncere underskriften af denne nye kontrakt
og samtidig bekræfte vores samarbejde med IVPC,” siger Juan Araluce, adm.
direktør for Vestas Mediterranean A/S, og fortsætter: “Vestas spiller en vigtig
rolle i udviklingen af vindenergi i Italien. Det italienske marked er det
syvende største marked i verden, hvad angår installeret vindkraftkapacitet i
2007, og det syvende største marked, hvad angår akkumuleret installeret
vindkraftkapacitet ultimo 20072 International Wind Energy Development, World
Market Update 2007, BTM Consult, og vi håber at kunne fortsætte med at bidrage
til denne bæredygtige vækst,” siger Juan Araluce.
De 62 MW af denne nye ordre vil blive installeret i Apulia-regionen, som er en
af de vind-rigeste regioner i Italien. Pr. 31. december 2007 havde Vestas
allerede installeret omkring 350 MW i Apulia- regionen. De resterende 40 MW vil
blive installeret i Molise-regionen, hvor Vestas havde en akkumuleret
installeret kapacitet på omkring 75 MW pr. 31. december 2007.
Med en total estimeret årlig produktion på ca. 326 GWh/år vil de nye projekter
være i stand til at dække energibehovet for 136.000 italienske husholdninger og
vil spare miljøet for næsten 148.000 tons CO2.
Levering til projekterne planlægges påbegyndt i løbet af første halvår 2009, og
projekterne vil blive afsluttet ultimo samme år.
Ovennævnte ordre påvirker ikke Vestas-koncernens forventninger til 2008, jf.
Selskabsmeddelelse nr. 40/2008 af den 15. august 2008.
Kontaktdetaljer:
Vestas Mediterranean A/S, Spanien
Juan Araluce, adm. direktør
Tlf.: +34 93 241 9800
Vestas Wind Systems A/S, Danmark
Peter Kruse, Senior Vice President
Group Communications
Tlf.: 9730 0000