Vestas underskriver ordre på 1.500 MW med en option på yderligere 600 MW

Report this content

                        
Vestas har vundet den største enkeltordre nogensinde i Vestas' historie på
levering af op til 2.100 MW. Ordren, som er modtaget fra verdens tredjestørste
vindenergiselskab, EDP Renováveis (EDPR), er gået til Vestas efter en
konkurrencemæssig proces, der blev igangsat i Chicago, USA, for mere end et år
siden. 

Den officielle underskrivelse af kontrakten mellem Vestas og EDPR finder sted i
dag, den 26. april i Lissabon, Portugal. EDPR's bestyrelsesformand, Antonio
Mexía, og Vestas' koncernchef, Ditlev Engel, vil kommentere på betydningen af
denne aftale for begge selskaber ved et pressemøde, som vil blive afholdt på
El-museet (Museu da Electricidade), Central Tejo, Avenida Brasília, 300 - 598 i
Lissabon, Portugal kl. 13.30 CET (12.30 GMT). 

Ordren, som er en hovedleverandøraftale (Master Supply Agreement) på levering
af op til 2.100 MW, består af levering, installation og idriftsættelse af
vindmøller med en kapacitet på i alt 1.500 MW til levering til Nord- og
Sydamerika samt Europa i 2011 og 2012 med en option på en udvidelse på
yderligere 600 MW, som kan udnyttes i 2010 og 2011. Aftalen omfatter ligeledes
en toårig service- og vedligeholdelsesaftale, som kan forlænges til fem eller
ti år med en efterfølgende aftale om teknisk assistance for en yderligere
periode. 

Aftalen, som er en af de største globale vindmølleordrer, der nogensinde er
annonceret i verden, understøtter klart Vestas' Triple15-mål, som er at opnå en
omsætning på EUR 15 mia. og en EBIT-margin på 15 pct. senest i 2015. Derudover
sender ordren et positivt signal om fornyet vækst til hele vindindustrien. 

Vestas blev i en krævende konkurrencemæssig proces udvalgt blandt andre store
vindmølle-producenter i verden, som den eneste ‘best-in-class'-leverandør af
vindteknologi for hele licitationen. Det, der differentierede Vestas, var
selskabets evne til at kunne levere den bedste globale værdi, der samtidig
matcher EDPR's strategiske forretningsmål på kort- og mellemlang sigt. 

Ana Maria Fernandes, koncernchef for EDPR, siger: “Med denne aftale har EDPR
fået den vindmølle-teknologi fra Vestas, der kan optimere
produktivitetsfaktorer og de totale omkostninger for ejeren, hvilket betyder,
at EDPR får en konkurrencemæssig fordel inden for vindindustrien. 

“Det har været en lang og meget konkurrencepræget proces, som i dag bliver
manifesteret ved underskrivelsen af denne aftale, som yderligere vil forbedre
EDPR's position i industrien,” tilføjer Ana Maria Fernandes. 

Juan Araluce, President for Vestas Mediterranean, udtaler: “Vi glæder os meget
over at underskrive denne vigtige aftale med EDPR, som er en global
nøglespiller inden for vindenergiindustrien. Ved udgangen af 2009 havde Vestas
sammen med EDPR installeret en total kapacitet på omkring 2.500 MW over hele
verden, hvilket svarer til ca. 40 pct. af EDPR's totale globale vindkapacitet.” 

Han understreger: “Vores fortsatte fokus på at yde vores bedste og reducere
cost of energy betyder sammen med fleksibiliteten i vores leverancer samt vores
globale tilstedeværelse, at vi kan levere business case certainty og langsigtet
gennemsigtighed for globale kunder som EDPR og for vores forretning.” 

EDP Renováveis er den vedvarende energidel af EDP - Energías de Portugal - en
af Europas største el-operatører med tilstedeværelse i Nord- og Sydamerika samt
i Europa. EDP Renováveis er verdens tredjestørste producent af vindenergi med
en total installeret kapacitet på 6.227 MW og med 30.310 MW under planlægning
eller allerede under udvikling. 

Vestas er et globalt selskab med mere end 30 års erfaring og know-how inden for
vindenergi. Med en installeret base på flere end 40.600 vindmøller eller 38.300
MW over hele verden er Vestas en af verdens førende og mest engagerede
leverandører af vindenergiløsninger. 

Webcast af den officielle underskrift af aftalen mellem Vestas og EDPR og
pressemødet kan følges live på http://www.edprenovaveis.com og
www.vestas.dk/media. For yderligere baggrundsinformation, video og billeder,
venligst se www.vestas.com/broadcast. 

Ovennævnte ordre påvirker ikke Vestas' forventninger til 2010, jf.
selskabsmeddelelse nr. 3/2010 af 10. februar 2010. 


Kontaktdetaljer: 

Juan Araluce y Martínez de Azagra
President 
Vestas Mediterranean, Spanien 
Tlf.: +34 93 241 98 00

Peter Wenzel Kruse
Senior Vice President of Group Communications 
Vestas Wind Systems A/S, Danmark 
Tlf.: +45 9730 0000


For yderligere information og for at arrangere interviews, venligst kontakt: 

Michael Holm (danske og internationale medier)
Tlf.: +45 9730 3236 
Mobil: +45 4083 6698
Email: micho@vestas.com 

Maria J. Vazquez (medier i Middelhavs-regionen) 
Tlf.: +34 91 362 80 00 
Mobil: +34 610 52 69 12
Email: mjvvi@vestas.com

Abonner

Dokumenter og links