Vestas Wind Systems, Vestas modtager ordrer på V90 vindmøller til Spanien
Vestas-koncernen har modtaget ordrer på i alt 20 stk. V90 vindmøller til to vindmølleparker, som skal placeres nær Tarifa i Andalucía regionen i Spanien. Ordrerne er modtaget af Parque Eólico Bancal S.L. og Parque Eólico Los Siglos S.L. Begge projekter er turnkey leverancer og inkluderer en 2-årig service-, garanti- og vedligeholdelsesaftale. Levering af vindmøllerne påbegyndes i slutningen af 2005, og idriftsættelse af vindkraftanlægget forventes at finde sted i løbet af foråret 2006.