Vestas Wind Systems, Vestas modtager stor ordre på V80-1,8 MW vindmøller til levering i USA i 2006
Vestas-koncernen har modtaget en ordre på 127 stk. V80-1,8 MW vindmøller til et projekt i amtet Kittitas i staten Washington, USA. Vestas skal levere, installere og idriftsætte vindmøllerne til Wild Horse vindkraftanlægget samt yde garanti, vedligeholdelse og service i en periode på 5 år. Afskibning påbegyndes i juni 2006, og idriftsættelse forventes at finde sted ultimo 2006. Wild Horse projektet ejes af elselskabet Puget Sound Energy, Inc.