Den lyseste vinterdestination: Oplev Maltas varme, vandreture og gastronomi i lavsæsonen

Report this content

Med 300 solskinsdage om året og et rigt udbud af kultur, natur og gastronomi er Malta en perfekt vinterdestination for nordiske rejsende, der søger en varm pause fra mørket.

Vinterlys og varme ved Middelhavet

Når temperaturerne falder i Nordeuropa, bevarer Malta et mildt og behageligt klima. Øgruppen har over 300 solskinsdage om året, hvilket giver fremragende betingelser for et lyst og energifyldt vinterophold. Mellem december og marts er der et langsommere tempo og mindre trængsel ved både seværdigheder og strande. Det krystalklare vand i Den Blå Lagune på Comino og de mange strande med Blå Flag tilbyder en unik mulighed for svømning eller naturoplevelser.

Vandreture i smukke naturomgivelser

Malta, Gozo og Comino byder på storslåede naturomgivelser med dramatiske kystlandskaber og et bredt udvalg af aktiviteter for dem, der ønsker at være aktive – noget, der er endnu mere behageligt om vinteren, når solen ikke er helt så varm. Langs Maltas kystlinje findes der stier som Fawwara Trail og Dingli Cliffs, der kombinerer kulturarv med fantastiske udsigter, mens Gozo og Comino byder på både strandpromenader og grønne landskaber at vandre igennem. De fleste stier er åbne året rundt, og vinteren er ideel til naturfotografering, cykeludflugter og udforskning af historiske steder, der er opført på verdensarvslisten.

Maltesisk gastronomi

Maltesisk gastronomi er en central del af den lokale identitet og kulturarv, der er præget af nærheden til havet og århundreders indflydelse. I vintermånederne er der mulighed for at opdage både traditionel og moderne gastronomi: fra lokale favoritter som pastizzi og imqaret til langtidstilberedte retter som kaninragù og bragioli. Hovedstaden Valletta er domineret af en livlig cafékultur og en række restauranter, hvoraf flere er opført i Michelin-guiden, herunder ION Harbour by Simon Rogan (som har to stjerner) og De Mondion (som har en stjerne). I fiskerbyerne serveres frisk fisk og skaldyr sammen med sæsonens specialiteter. Malta er også verdens mindste uafhængige vinproducerende nation, men på trods af sin lille størrelse tilbyder landet et imponerende udvalg af hvid-, rød- og rosévine. De indfødte druesorter girgentina og ġellewża bruges til at fremstille karakteristiske vine, som blandt andet kan nydes på den prisbelønnede vingård Delicata.

For mere information:
Visit Malta i Skandinavien och Finland
Email: VisitMalta.Nordic@aviareps.com

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links