Drømmebryllup på Malta
Med 300 solskinsdage om året, dramatiske landskaber og mange unikke bryllupssteder byder Malta på muligheden for et uforglemmeligt drømmebryllup i udlandet.
At blive gift i udlandet er en stigende tendens. Flere og flere par søger at skabe en mindeværdig oplevelse for sig selv og finde en personlig måde at fejre deres kærlighed på. Uanset om brylluppet finder sted med venner og familie eller i hemmelighed under en romantisk ferie, har Malta noget for ethvert par.
Der er en bred vifte af bryllupssteder på Malta, her iblandt flere unikke, der bidrager til at gøre din bryllupsdag til et minde for livet. Historiske bygninger, vinmarker, smukke haver, luksuriøse hoteller eller en dramatisk strand – der er masser af muligheder for både små og store bryllupper.
Maltas stemningsfyldte omgivelser, giver god mulighed for helt unikke bryllupsbilleder. Lad kærligheden blomstre i middelalderbyen Valletta, som er på listen over UNESCOs verdensarv, blandt byens mange trapper og gyder, i den farverige fiskerlandsby Marsaxlokk eller den murede sandstens by Mdina fra tv-serien 'Game of Thrones'. Malta er en lille ø, hvor du altid er tæt på en storslået udsigt.
Udover kultur og historie findes på Malta flere femstjernede hoteller og restauranter, der tilføjer et strejf af glamour til hele opholdet for både bryllupsgæster og par. Hvorfor ikke kombinere dit bryllup med din bryllupsrejse og bliv og nyd Malta eller Gozo lidt længere?
5 attraktive steder at holde bryllup på Malta
Villa Bologna i Attard – Et havebryllup under stjernerne
I den smukke og klassiske Villa Bologna, bygget i 1745, får du et spektakulært havebryllup under citrustræerne. Haven er en af Maltas fineste og omfatter springvand og damme under skyggefulde gangbroer. Et sted med fred, ro og kærlighed.
Ta' Betta Winery i Siggiewi – Et rustikt bryllup blandt vinstokkene
For et lidt mere bohemeagtigt bryllup i et malerisk landskab omgivet af vinstokke og bølgende bakker, tilbyder Ta'Betta Winery bryllupper for op til 200 personer i en restaureret bondegård fra det 17. århundrede med stenvægge og synlige bjælker.
Mediterranean Conference Centre i Valletta - Storslåede bryllupper i Grand Harbour Terrace og Sacra Infermeria Hall
Mediterranean Conference Centre-bygningen er et berømt maltesisk vartegn fra det 16. århundrede. Det huser flere spektakulære bryllupssteder til virkelig store bryllupper.
Under åben himmel på en terrasse med udsigt over Vallettas Grand Harbour tilbyder Grand Harbour Terrace bryllupper for op til 600 gæster. Endnu større bryllupper kan holdes i den storslåede Sacra Infermeria Hall, som har plads til op til 1400 gæster til middag.
The Sheer Bastion i Senglea - Et boutiquebryllup med fantastisk udsigt
Sheer Bastion tagterrassen på The Cugó Gran Macina boutique-hotel byder på en flot udsigt over havnen og Valletta i en historisk bygning, der går tilbage til 1554. Sheer Bastion kan rumme op til 600 bryllupsgæster, og der er 21 smukke suiter til rådighed for overnatning.
Kontakt:
Visit Malta i Skandinavien och Finland
Email:VisitMalta.Nordic@aviareps.com
Tags: