Flyv i 2025 med Scandinavian Airlines direkte fra København til Middelhavets perle, Malta
Scandinavian Airlines (SAS) investerer massivt i Københavns Kastrup Lufthavn og planlægger at udvide sit rutenetværk med 15 nye destinationer i foråret 2025. Blandt disse nye destinationer er en direkte rute til Malta, hvilket betyder, at rejsende fra Danmark og det sydlige Sverige nu nemt kan rejse til Malta på kun lidt over tre timer. Den nye rute giver fritids- og forretningsrejsende muligheder for bekvemt at kunne besøge Malta, en destination kendt for sin kultur, historie og solrige og varme klima.
VisitMalta hilser nyheden velkommen og ser frem til at byde flere danske og skandinaviske besøgende velkommen. 'VisitMalta glæder sig over at byde SAS velkommen på ruten København - Malta med to flyvninger om ugen, fredag og mandag, fra den 31. marts 2025, så danske turister, der flyver til Malta, kan vælge både uge- eller weekendophold hvor de kan nyde en autentisk Middelhavsoplevelse på øerne Malta og Gozo.', siger Carlo Micallef, administrerende direktør for Maltas turistmyndighed.
SAS opererer ruten med moderne A320neo-fly og to ugentlige afgange fra den 31. marts 2025. Tidsplanen er designet til at give rejsende mulighed for at nyde såvel lange weekender fra fredag til mandag som arbejdsrelaterede ture fra mandag til fredag. Fra København er der gode forbindelser til andre dele af Skandinavien.
Malta er SAS' sydligste destination i Middelhavet og tiltrækker besøgende hele året rundt med over 300 solskinsdage om året og en rig historie og kultur. Den nye SAS-rute gør det lettere for både fritids- og forretningsrejsende at opdage Maltas brede vifte af oplevelser og aktiviteter, herunder alt fra sol ferier og kulturelle oplevelser til konferencer og messer.
Kontakt:
Visit Malta i Skandinavien och Finland
Email:VisitMalta.Nordic@aviareps.com
Tags: