Mød foråret i Gøteborg!
Credits © Per Pixel Petersson / Göteborg & Co
I Sveriges næststørste by, Gøteborg, kan du opleve en blanding af storslået natur og pulserende byliv. Tag på sejltur i skærgården, oplev de idylliske kanaler, smukke bygninger og livlige kvarterer. Den moderne og farverige metropol ligger blot få timers kørsel fra Danmark, og da byen er spækket med kultur, shopping, restauranter i verdensklasse og fantastisk natur, er Gøteborg et godt eksempel på en oplagt rejsedestination for en forlænget weekend eller et længere storbyophold.
Nedenfor finder du eksempler på nye overnatningsmuligheder og spændende madoplevelser
Tips til hoteller
1. Scandic Göteborg Central
Den 14. juni 2022 åbner det nye hotel Scandic Göteborg Central midt i Gøteborg. Det nye hotel er placeret med en fantastisk udsigt over Göta-floden, havnen og byen, som også kan nydes fra hotellets tagterrasse på 14. sal. Hotellets 451 værelser er designet med store vinduer og skandinaviske farver og interiør. Scandic Gøteborg Central er beliggende tæt på Nordstan, der er Skandinaviens største indkøbscenter og blot få minutters gang fra hyggelige gader med caféer og butikker omkring Avenyn. Læs mere om hotellet her.
2. Jimmy’z
Den 14. november 2022 åbner en 100 meter høj skyskraber i Gøteborg, der bliver et nyt varetegn for byen. Den nye skyskraber bliver en (meget) større søster til boutiquehotellet Pigalle & Bellora, der ligesom Jimmy’z er skabt af Ess Group. Jimmy’z bliver et af Sveriges mest spektakulære hoteller, der kommer til at huse både forskellige restauranter, et multiteater, en koncertsal, en sky bar samt en Miami-inspireret pool-club på 28. sal. Læs mere om hotellet her.
3. Clarion Hotel The Pier
I efteråret 2022 bygger det multinationale bilfirma Geely et helt nyt hotel midt i deres virksomhedscampus Uni3 by Geely ved Lindholmen. Det nye Clarion Hotel The Pier kommer til at ligge helt ud til vandet og med udsigt over Gøteborgs indre by. Hotellet indeholder 254 værelser, to restauranter og barer, konferencerum og en wellness-afdeling. Læs mere om hotellet her.
Tips til restauranter
1. Bulot
I maj 2022 åbner den internationale Michelin-kok Gabriel Melim Andersson og Emil Bjelke deres nye restaurant Bulot midt i Gøteborg på Norra Hamngatan. Bulot bliver en afslappet, fine dining-restaurant med bæredygtighed i fokus. Inden åbningen af Bulot kan du besøge den populære pop-up version Bar Bulot i byens markedshal.
2. Angeli
Til foråret 2022 får den lille, men svært populære naturvinsbar Bar La Lune en længe ventet storesøster i lokalet ved siden af. Den nye vinbar Angeli bliver indrettet med et særligt gulv beklædt med spanske sten samt en bar lavet af fliser produceret med materiale fra Etna-vulkanen. Angeli kommer til at kunne huse 28 gæster, og bag ved baren bliver der placeret to vinkølere med plads til 800-900 flasker.
3. Ivans Pilsnerbar ved Ringön
I industriområdet Ringön, et knudepunkt for kreativitet og iværksætteri i Gøteborg, finder du Ivans Pilsnerbar. Ølbaren, der efter planen åbner til foråret, bliver en eksplosion af farver og eventyr inden for visuel kunst, elektronisk dansemusik og øl i topkvalitet. Køkkenet serverer vegetar- og pastaretter med lokale råvarer. Dyk ned i det farverige ølunivers her.
4. Poppels i indre by
Mikrobryggeriet Poppels, der ligger i Jonsered lige uden for Gøteborg, producerer nogle af Sveriges mest eftertragtede øl. Sidste år åbnede Poppels en restaurant ved siden af bryggeriet, og i år åbner de et helt nyt by-bryggeri midt i Gøteborg i Platinan-bygningen ved siden af Göta-floden, som også huser det nye hotel Scandic Göteborg Central. Læs mere om bryggeriet her.
Ebba Ekelund
PR Manager Sweden and Nordics
ebba.ekelund@visitsweden.com
Visit Sweden har den officielle opgave fra den svenske regering at markedsføre Sverige som turistdestination. Vores vision er, at Sverige i 2030 er verdens mest bæredygtige og attraktive rejsedestination bygget på innovation. I dag er det vigtigere end nogensinde at målrettede rejser er meningsfulde, bevidste og skaber varig værdi med hensyn til vores gæster, for lokalsamfundet og vores planet. Velkommen til Sverige.