VELKOMMEN til Eurovision i Malmø

Report this content

4.-11. maj er den livlige by Malmø vært for Eurovision Song Contest 2024, der samler musikentusiaster fra hele verden til en uforglemmelig oplevelse. Når Eurovision-feberen indtager Malmø for tredje gang, er der meget at udforske og opleve udover konkurrencens glitter og glamour i Sveriges tredjestørste by. Uanset om man er Eurovision-fan eller bare søger eventyr i en charmerende skandinavisk by - Malmø har noget for enhver smag!



Foto: Tina Axelsson/imagebank.sweden.se Download HER

Hvis man tilfældigvis besøger Malmø den 4.-11. maj, kan man opleve noget af Eurovision Song Contest-euforien på nærmeste hold. Man kan deltage i spændingen, når kunstnere fra hele Europa konkurrerer om den musikalske ære, og fordybe sig i den smittende energi ved denne ikoniske begivenhed.

Centrum for festlighederne vil være Eurovision Village i Folkets Park, hvor de store navne vil blive præsenteret på Euphoria-scenen. Programmet åbnes af operasangerinden Malena Ernman i samarbejde med det nye lokale gospelkor Malmö Magical Gospel Group. På den mindre scene Tattoo Stage vil Malmøs man kunne opleve mindre artister, som svensk-argentinsk tango med Orquestra Tangarte, som fejrer 25-års jubilæum. Eurovision Village vil også invitere besøgende til den klassiske Brändan, der er omdannet til Dancing Queen Scencen. Her vil der være et rullediskotek med Eurovision-tema for både voksne og børn med både lokale og internationale DJ's. Langs den pulserende Friisgatan, der er omdannet til Eurovision Street mellem Folkets Park og Triangeln, vil besøgere blive forkælet med særligt kuraterede aftenevents.
Find mere information om alt hvad der sker i Malmø ved Eurovision Song Contest i Malmø HER!

Andre oplevelser i Malmø


Foto: Miriam Preis/imagebank.sweden.se Download HER

Hvad kan man lave
Med sin rige historie og moderne charme tilbyder Malmø en bred vifte af aktiviteter for besøgende. Hvorfor ikke starte sit besøg med at udforske den ikoniske Turning Torso, et arkitektonisk mesterværk og lige nu den højeste bygning i Skandinavien. Folkets Park, der blev etableret i 1891, er en af Sveriges ældste offentlige parker. Den byder på en række muligheder som grønne områder, legepladser, caféer og underholdning som koncerter, festivaler og udendørs markeder. Under Eurovision vil parken være vært for liveoptrædener, særlige gæster og kulinariske oplevelser, hvilket gør den til en spændende smeltedigel for alle, der deltager i musikfesten. 


Foto: Tina Axelsson/imagebank.sweden.se Download HER

Til kunst- og kulturelskere
Kunstelskere vil blive betaget af Malmøs levende kunstscene. Man kan opleve Malmö Konsthall eller Moderna Museet Malmö, der udstiller moderne svensk og international kunst. Og hvis man er til urban kunst, kan det være godt at vide, at Malmø har adskillige vægmalerier og skulpturer, der forvandler gaderne til et farverigt udstillingsvindue af kreativitet fra både lokale og internationale kunstnere. Gå ikke glip af Hangaren, en indendørs udstilling, hvor street artists har skabt monumentale graffitiværker siden 2013.

Hvis man vil have en smagsprøve på den lokale kultur, kan man besøge Malmøs opera- og musikteater som er vært for en bred vifte af forestillinger året rundt.


Foto: Miriam Preis/imagebank.sweden.se Download HER

Hvad og hvor man skal spise
Madelskere kan glæde sig over Malmøs kulinariske udvalg med en bred vifte af restauranter, der serverer alt fra traditionelt svensk køkken til internationale smagsoplevelser. Man kan udforske det livlige streetfood-marked på Möllevångstorget, som lokalt kaldes "Möllan". Man kan også prøve svenske kødboller på Malmös Saluhall eller tage med på den guidede madtur “Food Caravan”.

Dem med en sød tand kan forkæle sig selv med svensk fika - den elskede svenske tradition med kaffe og kager! I hjertet af den gamle bydel finder man Lilla Torg, et charmerende torv med flere hyggelige caféer og livlige udendørs pladser.

 


Foto: Tina Axelsson/imagebank.sweden.se Download HER

 

Nyd naturen

Naturentusiaster kan finde glæde i Malmøs mange parker og grønne områder. Man kan tage en naturskøn cykeltur langs kysten, eller slappe af i en af byens frodige parker, f.eks. den smukke Kungsparken. Man kan nyde en afslappende gåtur og slappe af på sandstranden ved Ribersborg Strand, som er kendt for sin fantastiske udsigt over Øresundsbroen. Eller udforske Ribersborg Kallbadhus, en badeanstalt for enden af en lang badebro, der strækker sig ud i Øresund.

Sådan kommer man rundt i byen
Malmø er blandt de ti bedste cykelbyer i verden*, så hvorfor ikke udforske byen ved at leje en cykel og nyde byen via de mange cykelstier og naturskønne ruter langs vandet. Hvis man foretrækker at rejse til vands, kan man også opleve Malmø fra en elektrisk båd eller på en guidet bådtur på Malmøs maleriske kanaler. Her lærer man om byens historie, arkitektur og havnefrontens seværdigheder, alt imens man nyder en afslappende sejltur.

Alternativt kan man opdage Malmøs skønhed i eget tempo, mens man nyder vandaktiviteter i form af en lejet kajak eller paddleboard (SUP). Flere udlejningsfirmaer tilbyder udstyr til vandentusiaster, der er ivrige efter at udforske byen.


Foto: Jonatan Stålhös/imagebank.sweden.se Download HER

Svenske hits – Eurovision-vindernes yndlingssteder
Hvis man har lyst til at lade sig inspirere af de tidligere Eurovision-vindere, kan man tage på en rundtur i Sverige for at opdage deres personlige favoritter - som de har fremhævet i interviews og på de sociale medier. Man kan finde en liste over tidligere vinderes favoritdestinationer i Sverige her: https://visitsweden.com/what-to-do/culture-history-and-art/culture/music/Eurovision-gems-Sweden/

Klik HER for mere information og inspiration til aktiviteter i Malmø.

* https://www.euronews.com/next/2023/06/20/these-are-the-top-10-bike-friendly-cities-in-the-world-and-9-of-them-are-in-europe

Ebba Ekelund
Senior PR Manager, Nordics
ebba.ekelund@visitsweden.com

Visit Sweden har den officielle opgave fra den svenske regering at markedsføre Sverige som turistdestination. Vores vision er, at Sverige i 2030 er verdens mest bæredygtige og attraktive rejsedestination bygget på innovation. I dag er det vigtigere end nogensinde at målrettede rejser er meningsfulde, bevidste og skaber varig værdi med hensyn til vores gæster, for lokalsamfundet og vores planet. Velkommen til Sverige. 

Tags:

Abonner