AI revolutionerer danske virksomheders timeregistrering

Report this content

Vismas danske selskab Intempus, der leverer digitale timeregistreringsløsninger til store og små virksomheder i alle brancher, lancerer som de første i Danmark en AI-løsning, der forventes at ændre måden virksomheder registrerer tid på i fremtiden. Løsningen er udviklet i tæt samarbejde med Visma Resolve, som led i Vismas strategiske satsning inden for teknologier som AI og maskinlæring.

Den nye AI-løsning i Intempus’ system, som er baseret på anomaly detection, finder afvigelser og potentielle fejl i registreringer på baggrund af mønstergenkendelser og analyser af tidligere registreringer. Det giver langt mere præcise og sikre tidsregistreringer og en tidsbesparende godkendelsesproces for virksomheden.

“Vi har igennem de seneste 10 måneder arbejdet tæt sammen med vores kunde GSV Materieludlejning for at udvikle og teste funktionen i praksis, og det er imponerende resultater vi ser, der ikke kun kommer til at gøre godkendelsesprocessen mere effektiv fremover men i høj grad også mere sikker. Vi ser ind i en ny måde at arbejde med tidsregistrering på i fremtiden,” udtaler Christophe Zafiryadis, stifter og administrerende direktør i Intempus.

En typisk proces for timeregistrering i dag er, at virksomhedens medarbejdere registrerer timer og fravær i en app på telefonen. Derefter gennemgår virksomhedens administrative personale samtlige registreringer før godkendelse for til slut at udbetale løn til medarbejderen eller lave bogføring i virksomhedens ERP-system. Med hjælp fra AI-modellen vil det administrative personale i fremtiden kunne nøjes med at forholde sig til den del af registreringerne, der afviger fra det normale. For GSV viste testresultatet, at der blandt samtlige registreringer var 25% mindre afvigelser og 10% kraftige afvigelser.  

“GSV har 22 afdelinger over hele landet og mere end 500 medarbejdere i mange forskellige typer ansættelsesforhold, så for en virksomhed som deres betyder løsningen foruden den åbenlyse tidsbesparelse for det administrative personale også lavere omkostninger og en langt større sikkerhed i virksomhedens data. Medarbejderne vil desuden få en bedre brugeroplevelse, når de registrerer tid og generelt opleve færre fejl,” udtaler Christophe Zafiryadis.

Øget investering i produktudvikling med AI

Visma Resolve, Visma-koncernens nystiftede AI-selskab, har bidraget i udviklingen af AI-løsningen til Intempus. Selskabet er stiftet som et led i Vismas investering i produktudvikling og har til formål at udvikle og levere AI, der løser essentielle forretningsudfordringer i koncernens mere end 170 selskaber baseret på egen topmoderne uafhængig forskning inden for dokumentforståelse. 

“Godkendelse af tidsregistreringer er tidskrævende, kedeligt og ofte årsagen til forkert udbetalte lønninger. Vi har haft et fantastisk samarbejde med Intempus, hvor vi har løst disse problemer gennem maskinlæringsteknologi, som gør det muligt for kunder hos Intempus at automatisere op til 70 % af deres tidsregistreringsgodkendelser og effektivt identificere fejl og uregelmæssigheder i registreringer,” udtaler Martin Sommerseth, administrerende direktør i Visma Resolve, og fortsætter: 

“Med den hastighed, udviklingen går i dag, er kunstig intelligens oftere og oftere den bedste løsning for at skabe størst værdi for kunderne. I tilfældet med Intempus er det ingen undtagelse. Vi ser i samarbejde med Intempus flere potentielle områder, hvor AI vil kunne gøre en forskel og skabe en endnu sikrere, mere effektiv og brugervenlig løsning for deres kunder.”

For at imødekomme forventninger til sikker, effektiv og brugervenlig software investerede Visma i løbet af 2022 et rekordhøjt beløb på 424 millioner euro i produktudvikling. Det er en andel svarende til knap 21 procent af koncernens samlede omsætning og blandt de højeste i softwarebranchen. 

Foruden samarbejdet mellem Visma Resolve og Intempus har Visma-koncernen over 180 igangværende AI-initiativer. Disse projekter forventes yderligere at forbedre Vismas produkter, kundetilfredshed og interne driftsfunktioner, primært gennem øget automatisering.

For yderligere information

Astrid Zimmer Nielsen, National PR & Communication Manager, Visma Danmark
astrid.zimmer@visma.com
+45 3151 2587

Om Intempus

Intempus er en SaaS-virksomhed, der siden 2012 har leveret moderne og cloud-baseret tidsregistreringsløsninger til små og store virksomheder. Missionen hos Intempus er at effektivisere virksomheders daglige administrative arbejde gennem et nemt og effektivt system til tidsregistrering. Intempus har været en del af Visma siden marts 2022, og har i dag mere end 40.000 daglige brugere og 2.000 kunder. Læs mere på intempus.dk.

Om Visma Resolve

Visma Resolve er en SaaS-virksomhed i Visma Group specialiseret i at tilbyde kunstig intelligens og maskinlæring-API'er. Deres fokusområder omfatter løsninger inden for tidsstyring, logistik, ERP og HRM. Med et dedikeret team bestående af 28 medarbejdere transformerer Visma Resolve måden, hvorpå virksomheder opererer. Visma Resolve giver virksomheder redskaber, der hjælper dem med at træffe gode beslutninger. Dette fører til, at arbejdet bliver mere effektivt, og det styrker samtidig det menneskelige element i arbejdsprocesserne. Læs mere på resolve.visma.com 

Om Visma

Visma er en førende leverandør af forretningskritisk cloud-software med en omsætning på 2,06 milliarder euro i 2022, 14.500 ansatte og 1,6 millioner kunder i hele Europa og Latinamerika. Ved at forenkle og automatisere processer i virksomheder og organisationer af alle størrelser, bidrager vi til et mere effektivt og velstående samfund. Besøg os på visma.dk

Abonner

Multimedia

Multimedia