En gylden mulighed
Frederik Peter Volkers har en kandidat i softwaredesign fra IT-Universitet. Han er ansat som it-konsulent i Visma Consulting, er en del af et graduate-program, der både udfordrer og inspirerer, og så har han i samarbejde med to kolleger, Felix Andersen og Nicklas Fritzen, været med til at udvikle et lønreguleringssystem; SalReg, alt imens han færdiggjorde sit speciale.
Det sidste halve år har været travlt, og mange timer er gået med at kode og færdiggøre speciale, men når man har fundet sin rette hylde, så føles timer som minutter, og tiden flyver afsted:
“For mig handler mit arbejde lige så meget om at have det sjovt. Jeg elsker at kode, men jeg er lige så glad for at arbejde med mennesker. Jeg kan rigtig godt lide softwareudviklingsmetoderne og er for nylig blevet certificeret Scrum Master, fordi jeg synes, det er virkelig spændende at se, hvordan folk arbejder sammen i et kodningsmiljø”, forklarer Frederik.
Når it gør hverdagen nemmere
Frederik har ramt fuldstændig plet med sit valg af karriere. At arbejde med sin hobby, hvor timer kan føles som minutter er ganske enkelt magisk, og derfor skal man værdsætte det, når man har fundet sin hylde:
“It er fremtiden, og det er fedt at være med på den bølge. At det så også er ekstremt motiverende at arbejde indenfor it, er jo bare et kæmpe plus”, fortæller han.
At være med til at skabe fremtiden og få lov til at se sit arbejde blive til virkelighed, er en af de mange årsager til, at Frederik elsker sit arbejde. Da muligheden bød sig om at udvikle et lønreguleringssystem, så han det som en unik chance, men var samtidig spændt på, om han kunne levere det, der blev forventet.
Fik stor rolle i nyt udviklingsprojekt
“Da jeg begyndte i Visma Consulting, fik jeg en plads i vores finansafdeling. Vores CFO Michael Assam forklarede, at de godt kunne tænke sig en webtool løsning til deres lønreguleringsproces”. Frederik fik mulighed for selv at bestemme, hvordan løsningen skulle udformes, hvilket var en stor mulighed, men også udfordrende som nyuddannet.
“I midten af november, skulle en prototype præsenteres for hele direktionen, og jeg var meget nervøs”, fortæller Frederik.
“Jeg stod klar klokken otte til min præsentation af SalReg, og da jeg skulle til at vise løsningen, står den selvfølgelig og loader. Jeg får reloaded siden og fik understreget, at det stadig er en prototype”, fortæller Frederik med et grin.
Direktionen var meget begejstret, og der var god opbakning til løsningen og lige pludselig var SalReg født.
SalReg er et lønreguleringssystem, der skal forbedre oplevelsen ved lønreguleringssprocessen, som foregår en gang om året. Lønreguleringssprocessen har før hen været besværlig, som blev bygget på Excel-ark med meget følsomme data vedrørende løninformationer på hele virksomheden. SalReg skaber overblik og gør det muligt for alle teamledere online at udføre lønreguleringen samt se lønstatistikker for hele organisationen og sammenligne lønsats med stilling og anciennitet.
“En teamleder har i SalReg et overblik på alle medarbejdere med historiske data og nødvendig master data, der gør lønreguleringen gennemskuelig og effektiv. Derudover gør SalReg det nemmere for finans- og HR-afdelingen, da de får et større overblik på, hvor virksomheden er i lønreguleringsprocessen og kan holde styr på data”, forklarer Frederik.
Selvom SalReg er udviklet til internt brug, er der meget potentiale i løsningen:
“Jeg er virkelig stolt over at have fået muligheden for at udvikle den her løsning. Tankerne bag løsningen er, at det kan skaleres op og dermed følge med skaleringen af virksomheden”, fortæller Frederik med stolthed i stemmen.
Det har altid ligget ham på sinde at arbejde med it, der kan forbedre eller gøre verden mere simpel. Lige præcis det har han fået mulighed for i Visma Consulting med udviklingen af SalReg:
“Det er primært derfor, at jeg synes, det er så fedt at arbejde med it og nye teknologier. Det er jo det nye, der skal danne et fundament for fremtiden - og det er en overordnet motiverende faktor i mit arbejde”.
En arbejdsplads, hvor du er i fokus
Værdier er vigtige, men de betyder ikke så meget, hvis man ikke følger op på dem og sørger for at få dem implementeret. I Visma Consulting er trivsel og diversitet nogle af de værdier, der bliver sat meget fokus på.
“I Visma Consulting respekterer og værdsætter man medarbejdernes trivsel. Der er hele tiden en dialog om, at man har det godt, og at man passer på hinanden”, fortæller Frederik.
At trivsel, inklusion og diversitet er blandt grundværdierne i Visma Consulting, er også den gængse opfattelse blandt Frederiks kolleger:
“Her i Visma Consulting arbejder jeg sammen med nogle af de allerbedste fra mit studie. Der er noget særligt ved Visma Consulting, der betyder, at de kan lokke talenter til sig. Jeg kunne ret hurtigt fornemme, at her var fokus på diversitet, trivsel og inklusion, og det er mindst lige så vigtigt for mig. Der er en god balance mellem værdier, mennesker og arbejdsklima i Visma Consulting, og som medarbejder er det attraktivt at tappe ind i.”
Frederik er ikke i tvivl om, at han er landet i det rigtige sted, og han er stolt af at være en del af en virksomhed, der sætter trivsel, diversitet og inklusion højt på dagsorden. Hans råd til fremtidige ansøgere er knivskarpt:
“Du skal først og fremmest være dig selv. Det er selvfølgelig et plus, hvis du brænder for it, men Visma Consulting er en alsidig, fleksibel og fed arbejdsplads, hvor du uden tvivl kommer til at udvikle dig meget”.
Hvis du også brænder for it og for at se dine ideer blive til virkelighed, så send os en ansøgning allerede i dag.
Læs mere om vores graduate program her
Tags: