• news.cision.com/
  • Visma/
  • Nyt dansk opkøb styrker Vismas position inden for SaaS-løsninger til udgiftshåndtering

Nyt dansk opkøb styrker Vismas position inden for SaaS-løsninger til udgiftshåndtering

Report this content

Softwarevirksomheden ZeBon bliver fremover en del af Visma, der med opkøbet styrker sit tilbud inden for softwareløsninger til udgiftshåndtering i Danmark.

Den danske softwarevirksomhed ZeBon har udviklet løsningen zExpense, der med integrationer til flere danske Visma-produkter, såsom e-conomic, Dinero, Visma.net ERP, Proløn og DataLøn, effektiviserer processer og arbejdsgange omkring udlægs- og kreditkorthåndtering, leverandørfakturaer og tidsregistrering i alle størrelser af virksomheder på tværs af sektorer og brancher. 

Siden grundlæggelsen i 2009 har ZeBon været på en vækstrejse og har i dag en stærk markedsposition i Danmark samt en tilstedeværelse i 64 lande. På tværs af markeder servicerer ZeBon over 540.000 brugere fordelt på 1.650 kunder, heriblandt store danske virksomheder som Aller Media, HK, Folketinget, Matas, Syddansk Universitet, TV2 og Silvan.

“ZeBon har formået at skabe en sund forretning med lokal forankring og international tilstedeværelse, og hvor fokus har været at udvikle et solidt produkt, der forenkler en lang række processer inden for udgiftshåndtering for deres kunder. De er en stærk tilføjelse til Visma-familien, og jeg ser frem til at samarbejde med dem om at styrke virksomheden organisatorisk og sikre yderligere vækst både inden og uden for det danske marked,” udtaler Heiko Bonenkamp, Business Area Director MLE i Visma Group.    

For ZeBon åbner salget til Visma op for en række udviklingsmuligheder for virksomheden: 

“Vi ser frem til at accelerere væksten sammen med Visma, som vi ved er en partner med de helt rette kompetencer til at sikre yderligere skalerbarhed for vores produkt. Vi har ambitioner om at fortsætte udbredelsen af zExpense i verden og skabe en tættere integration med de øvrige Visma-selskaber, som zExpense integrerer med i dag til gavn for vores kunder både i og udenfor Danmark,” udtaler medstifter og administrerende direktør, Jesper Bonne. 

ZeBon fortsætter som selvstændigt selskab i den danske Visma-organisation med Jesper Bonne i spidsen som administrerende direktør og medstifter Nicolaj Bertelsen som CTO, der fortsat skal sikre udviklingen og kvaliteten af zExpense samt den høje IT-sikkerhed, der er helt essentiel for et produkt som zExpense. Selskabet har knap 20 medarbejdere fordelt på afdelinger i Aalborg samt Hellebæk i Nordsjælland.

Om ZeBon   

ZeBon er en dansk softwarevirksomhed, der blev grundlagt i 2009 med målet om at gøre udgiftshåndteringen nem og simpel for alle typer virksomheder via automatiserede og digitale løsninger, der effektiviserer alt fra køb på firmakort, udlæg og kørsel til tidsregistrering og fakturahåndtering. Siden 2009 har ZeBon været på en unik vækstrejse og har både fået tildelt to Børsen Gazeller samt er blevet kåret til Årets Succesvirksomhed i 2023. I dag har ZeBon over 540.000 brugere fordelt på 1.650 kunder i 64 lande. Læs mere på zebon.dk

For yderligere information

Astrid Zimmer Nielsen, National PR & Communications Manager, Visma Danmark
Tlf.: +45 3151 2587
Email: astrid.zimmer@visma.com

Om Visma

Visma er en førende leverandør af forretningskritisk cloud software med en omsætning på 2,06 milliarder euro i 2022, 15.000 ansatte og 1,7 millioner kunder i hele Europa og Latinamerika. Ved at forenkle og automatisere processer i virksomheder og organisationer af alle størrelser, bidrager vi til et mere effektivt og velstående samfund. Besøg os på visma.dk

Abonner

Multimedia

Multimedia