Stærkt fokus på nye softwareløsninger kan ses på bundlinjen

Report this content

Softwarevirksomheden Visma Enterprise A/S har netop offentliggjort sit første selvstændige årsregnskab efter fissionen fra søsterselskabet, Visma Dataløn, tilbage i januar 2019. Hvor virksomheden i 2018 brugte mange ressourcer på at konsolidere sig og skære ikke-rentable forretninger fra, har man i 2019 fokuseret på investering og udvikling i nye forretningsløsninger. En strategi som afspejler sig positivt i årets resultat.

En omsætning på 191 mio. kr., en vækst på 6 % samt en positiv bundlinje udløser både stor tilfredshed og optimisme hos adm. direktør for Visma Enterprise, Monika Juul Henriksen.

”Jeg er meget tilfreds med årets resultat, som også sikrer os et godt fundament for yderligere vækst. Implementeringen af vores nye strategi har givet os et stærkere fokus på det, vi er bedst til. Vi har udviklet os fra at være et lønhus til i dag at være softwareleverandør og HR-partner. Det betyder, at vi er gået fra udelukkende at have en forretningsmodel, der fokuserede på lønsystemer til i dag at være en af de største udbydere af softwareløsninger inden for HRM-markedet”, udtaler Monika Juul Henriksen.

Det er netop forretningskritiske samt strategisk smarte løsninger og et ufravigeligt fokus på at sikre optimal IT-sikkerhed og compliance, der har præget Visma Enterprises investeringer og tiltag i 2019.

”Vi skal konstant være attraktive for vores kunder. Derfor tog vi sidste år et strategisk valg om at investere et tocifret millionbeløb i den anerkendte ISO/IEC-27001 certificering. Vi oplever, at markedet og kunderne efterspørger sikre løsninger og systemer, som er 100% compliant. Det, at vi nu har papir på, at vi lever op til en høj sikkerhedsstandard, gør os til en endnu mere attraktiv samarbejdspartner. Med ISO-certificeringen kan vi hurtigt dokumentere fastlagte processer og procedurer, der sikrer korrekt håndtering af datasikkerhed”, forklarer Monika Juul Henriksen og fortsætter:

”Vi tilbyder transparente og overskuelige IT-løsninger, der er så tæt på plug-n-play som muligt. Og vi kan jo se i regnskabet for 2019, at kunderne gerne vil betale for den værdi. Det er også årsagen til, at vi har omstillet og udvidet vores eksisterende løsninger og tilbyder kunderne 100% SaaS løsninger, hvilket er langt mere driftssikkert og fleksibelt end gammel tech og on-premise løsninger. Vi rammer derfor kundernes og markedets behov perfekt”.

Når det gælder udsigterne for 2020, oplever Visma Enterprise, som mange andre virksomheder, en generel usikkerhed i markedet. Nogle brancher holder igen med investeringer, men Monika Juul Henriksen mener dog, at mange virksomheder ønsker at accelerere deres digitale transformation, og det kommer også Visma Enterprise til gode.

”Vi ser frem mod et spændende 2020, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at være proaktive på de muligheder, der er i markedet. Vi har i hvert tilfælde løsningerne til det”, slutter Monika Juul Henriksen.

For yderligere information eller kommentarer, kontakt venligst Marketing & Communication Manager Rikke Junker Bundgaard på rikke.bundgaard@visma.com eller 42 82 26 63. 


Financial highlights, Annual report Visma Enterprise A/S 2019

DKK ‘000
Key Figures:
Revenue 190,767
Gross margin 133,442
Operating profit/loss 6,398
Net financials -158
Profit before tax 12,633
Profit/loss for the year 9,896

Læs hele årsrapporten her: https://bit.ly/2WLGEDB