Visma LogBuy afleverer flot regnskab: hjemmearbejde under corona har øget efterspørgslen på medarbejdergoder
Tendensen er tydelig, når man kigger nærmere på det netop offentliggjorte 2020-regnskab fra virksomheden, der står bag Danmarks mest benyttede personalerabatordning. Hos Visma LogBuy har hjemmearbejde nemlig skabt rekordhøj brugeraktivitet på platformen, og det kan nu aflæses på resultatet.
Efter et år med corona, har Visma-virksomheden, Visma LogBuy, oplevet en kraftigt stigende efterspørgsel på personalegoder fra landets største virksomheder. Brugeraktiviteten på platformen er steget med intet mindre end 50% i forhold til 2019, og det afspejler sig i selskabets regnskab for 2020, der lander med en omsætning på 17,4 mio kr. og et resultat før skat på 6,1 mio kr. En del af forklaringen på det flotte resultat skal findes hos de danske virksomheders omstillingsparathed og øgede fokus på medarbejderpleje under pandemien, forklarer Visma LogBuys adm. direktør, Daniel de Visme:
“Når en krise af coronas kaliber rammer, kræver det et øget fokus på medarbejderpleje for at sikre personalets ve og vel og engagement på arbejdspladsen. Det er positivt at se, at så mange danske virksomheder har taget ansvaret på sig og ydet god medarbejderpleje under krisen ved hjælp af blandt andet stærke rabataftaler hos Visma LogBuy. Det øgede fokus på medarbejdergoder i en svær tid for mange afspejles i vores flotte 2020-resultat,” udtaler adm. direktør, Daniel de Visme.
Og netop regnskabets resultat er ifølge Daniel de Visme ganske overraskende, da det på ingen måde var givet på forhånd, at det skulle gå Visma LogBuy så godt, som det er gået, da corona lukkede landet ned i begyndelsen af 2020:
“Mange virksomheder har haft et særdeles omskifteligt år med fokus på omkostningsreduktioner. Store dele af de partnere, der leverer rabatter til platformen, har haft en svær periode - herunder rejse-, hotel-, detail- og restaurationsbranchen - og det har ramt os hårdt på vores leverandøraftaler. Det er til gengæld lykkedes os relativt hurtigt at tilpasse os de nye omstændigheder og skifte leverandørfokus til både større og mindre webshops, der i stedet har leveret kvalitetsaftaler til Visma LogBuys brugere, som har gjort mere end op for det tabte”, slutter Daniel de Visme.
Hjemmearbejde øger efterspørgslen på rabataftaler
En stor del af forklaringen på det flotte resultat skal også findes i, at en rigtig stor del af de ansatte i mange virksomheder i længerere perioder af 2020 har arbejdet hjemmefra. Det har blandt andet betydet en stigning i brugeraktiviteten på Visma LogBuy-platformen med lidt mere end 50% i løbet af året som følge af, at de ansatte ude i de danske virksomheder både har haft flere penge mellem hænderne og har handlet mere online fra hjemmekontoret. Det viser tal fra Dansk Erhvervs netop udgivne E-handelsanalyse fra 2020.
Rabataftaler med webshops har da også på grund af corona stået for klart den største stigning i Visma LogBuys omsætning, da store dele af detailhandlen har været lukket ned. Én af de større partnere, der har haft glæde af Visma LogBuy-brugernes shoppelyst, er Europas førende platform for mode og livsstil, Zalando. Aftalen startede op i efteråret, og Zalando er hurtigt blevet én af de mest attraktive partnere blandt platformens brugere.
Bedre brugeroplevelse afspejles i regnskabet
Endnu et område, der har bidraget til et imponerende 2020-resultat for Visma LogBuy, er udviklingen af nye måder, hvorpå partnerne kan kommunikere deres aftaler til brugerne. For partnerne er Visma LogBuy-platformen et attraktivt, lukket univers af købestærke brugere, som partnerne kan målrette deres annoncer til baseret på interesser. Med en væsentligt mere individuelt tilpasset oplevelse af de mangeartede rabataftaler, som platformen tilbyder, drager den enkelte bruger altså fordel heraf i langt højere grad end tidligere.
Udover væksten i 2020-resultatet før skat på 27%, svarende til 6,1 mio kr. før skat, blev væksten på virksomhedens toplinje målt til 5%. Toplinjevæksten forventes at blive øget betydeligt i 2021, når både rejse- og detailmarkedet åbner op igen.
Visma LogBuy er en del af Visma Danmark-koncernen, der i Danmark består af 19 selskaber.
Tags: