Visma når nye milepæle efter stærk afslutning på 2022
Visma fortsatte sin profitable vækst i fjerde kvartal. 2022 var et år med rekordstor investering for koncernen, der gennemførte 42 opkøb med en samlet transaktionsværdi på næsten 1 milliard euro.
Visma rapporterede en omsætning på 558 millioner euro i fjerde kvartal af 2022, hvilket er en stigning på 18 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Baseret på foreløbige tal for hele 2022 ligger den årlige omsætning 2,06 milliarder euro, en vækst på 19 procent i forhold til 2021.
Koncernens driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) voksede med 16 procent til 155 millioner euro i fjerde kvartal, hvilket resulterede i samlet 587 millioner euro for hele året. Det er en stigning på 11 procent i forhold til 2021.
“Visma viser fortsat styrke i en mere turbulent periode for erhvervsliv og samfund. Alle vores kernesegmenter vokser, og vi tager de nødvendige skridt for at afbøde et stigende omkostningsniveau i vores branche”, siger Merete Hverven, administrerende direktør i Visma.
Selskabets årlige tilbagevendende omsætning (ARR) voksede 23 procent og nåede et rekordhøjt niveau på 1,94 milliarder euro.
Rekordhøjt investeringsniveau
Vækst gennem udvalgte opkøb er fortsat i fokus for Visma for at styrke selskabets position som en førende leverandør af forretningskritisk software i Europa og Latinamerika. 12 nye virksomheder kom til Visma i fjerde kvartal, herunder de nordiske SaaS-udbydere House of Control og Flex Applications, samt fire Benelux-virksomheder inden for områder som Govtech og HR.
I slutningen af kvartalet købte Visma også sit første selskab i Tyskland, BuchhaltungsButler, som leverer SaaS-løsninger til regnskab til mindre selskaber. Et andet opkøb i Tyskland blev annonceret i begyndelsen af januar 2023, hvor den softwareselskabet H&H sluttede sig til Visma-familien.
Visma købte i alt 42 virksomheder i 2022. Antallet er på linje med året før men rekordhøjt i forhold til investeringsudgifterne med en samlet transaktionsværdi på omkring en milliard euro.
”Vi fastholder vores betydelige investeringer i produktudvikling og markedsudvidelse for at positionere Visma til ny vækst. Som leverandør af forretningskritisk software, der muliggør automatisering, øget effektivitet og konkurrenceevne, tror jeg på, at vores produkter repræsenterer en del af løsningen for virksomheder og organisationer, der går mere usikre tider i møde”, siger Hverven.
Højdepunkter for fjerde kvartal 2022:
- Omsætning på 558 mio. euro (472), 18 procent vækst
- EBITDA på 155 mio. euro (134), 16 procent vækst
- Årlig tilbagevendende omsætning nåede op på 1,936 mia. Euro
- Tilstedeværelse i både Frankrig og Tyskland gennem opkøb af Inqom og BuchhaltungsButler. I januar 2023 købte Visma også H&H i Tyskland.
- Gennemført 12 opkøb. Afnoteret House of Control fra børsen i Norge.
- Afsluttet salg af Cloud Infrastructure Services (CIS) division.
Læs den fulde kvartalsrapport her
For yderligere information
Astrid Zimmer Nielsen, National PR Manager, Visma Danmark
astrid.zimmer@visma.com
+45 3151 2587
Tags: