• news.cision.com/
  • Visma/
  • Visma opkøber Consendo Systems' softwareløsninger og styrker markedspositionen inden for vikarbranchen

Visma opkøber Consendo Systems' softwareløsninger og styrker markedspositionen inden for vikarbranchen

Report this content

Consendo Systems softwareløsninger AXP og Paycheck bliver fremover en del af det danske Visma-selskab Temponizer, som er en ledende udbyder af softwareløsninger inden for vikarbranchen. Med opkøbet styrker Temponizer sin konkurrenceevne og position som alt-i-en SaaS-leverandør til vikarbureauer.

Opkøbet af Consendo Systems konkurrerende softwareløsninger giver Temponizer mulighed for at øge sin konkurrenceevne på markedet ved at integrere de unikke funktioner og teknologier fra Consendos løsning ind i Temponizers eksisterende og fremtidige produkter og tjenester. Samtidig betyder opkøbet, at Consendo Systems kundeportefølje overføres til Temponizers løsning.

“Vi ser frem til at byde velkommen til de kundebureauer, der hidtil har haft AXP og/eller Paycheck. Disse kunder er utrolig vigtige for os, og vi vil gøre vores allerbedste for, at overgangsfasen bliver en så positiv oplevelse som muligt,” udtaler Claus Rasmussen, stifter og administrerende direktør i Temponizer. 

Consendo Systems AXP-løsning er et avanceret system specielt udviklet til virksomheder inden for bemandingsindustrien. Systemet håndterer, forenkler og optimerer virksomhedens interne arbejdsprocesser, skaber overblik og giver samtidig mulighed for at tilgå data via PC, tablet eller telefon. PayCheck er et lønsystem specielt udviklet til at håndtere de udfordringer, som virksomheder i vikar- og rekrutteringsbranchen har i forbindelse med håndtering af løn til vikarer.

Fordobling af udviklingsressourcerne

Med opkøbet følger også Consendo Systems erfarne softwareudviklere, der fremover bliver en del af Temponizers ligeså store udviklingsteam. Claus Rasmussen forventer, at oprustningen på udviklingsressourcer vil sætte yderligere fart på udvikling og optimering af løsningen:

“Vi fortsætter vores mission om at skabe driftsikre løsninger og være den mest solide softwareleverandør i vikarbranchen. Vi ser frem til at byde vores nye kolleger velkommen og er sikre på, at denne udvidelse af vores forretning vil være en win-win situation for vores nuværende og fremtidige kunder,” udtaler Claus Rasmussen.

Consendo Systems direktør og stifter, Lars Lamp Hansen, er heller ikke i tvivl om, at både Consendo Systems medarbejdere og kunder går en lovende fremtid i møde. Selv fortsætter han i Temponizer på lige fod med Consendo Systems anden stifter Jan Hansen. 

“Det vil altid være med blandede følelser at overdrage sit livsværk til andre. Men både Jan og jeg er begejstrede for udfaldet og trygge ved, at vores dygtige medarbejdere lander godt. Desuden er det høje kundefokus, kulturen og visionerne i Temponizer helt på linje med Consendos, så vi er overbeviste om, at vores kundebureauer går en spændende fremtid i møde,” udtaler Lars Lamp Hansen, stifter og direktør i Consendo Systems A/S.

Temponizer blev stiftet af Claus Rasmussen i 2011 og blev i november 2021 en del af Visma. Temponizer har kontor i Grenå og får med opkøbet af Consendo Systems en medarbejderstab på 23 medarbejdere. Temponizer er de seneste tre år kåret som Gazelle-virksomhed af Børsen Gazelle.

For yderligere information, kontakt venligst

Temponizer på telefon nr: 7070 7303

Om Temponizer

Temponizer er en ledende udbyder af softwareløsninger inden for vikarbranchen. Vi er dedikerede til at levere innovative og tidssvarende løsninger. Med en kombination af teknologisk ekspertise og dyb forståelse for branchens behov hjælper vi vores kunder med at opnå deres forretningsmæssige mål og forblive konkurrencedygtige på markedet.

Abonner

Multimedia

Multimedia