Visma valgt som leverandør på SKI 02.17
Offentlige myndigheder og forsyningsselskaber kan fra i dag, den 12. december 2017 og de kommende 4 år, få leveret it-konsulentydelser fra Visma gennem SKI's nye rammeaftale 02.17 It-konsulenter.
Den nye aftale, 02.17 It-konsulenter har til formål at sikre effektive indkøb af it-konsulenter i det offentlige. Rammeaftalen gør det muligt for alle offentlige myndigheder og forsyningsselskaber at foretage direkte tildeling ved køb af it-konsulentydelser.
Rammeaftalen 02.17 It-konsulenter, omfatter en række ydelsesområder, hvoraf Visma nu kan tilbyde konsulentydelser inden for følgende områder:
- Projekt- og programledelse
- Databehandling
- Infrastuktur og hardware
- Test
- Udvikling af ny funktionalitet
- Tilpasning af eksisterende it-systemer
- It-systemdrift
- It-arkitektur
- It-governance
>>Under SKI 02.17 rammeaftale fortsætter Visma med at tilbyde det offentlige Danmark nem adgang til højt kvalificerede konsulenter, og vi fortsætter med at digitalisere Danmark til gavn for os alle<< siger kommerciel direktør Allan Lundgaard Hamilton, Visma Consulting Danmark
02.17 It-konsulenter er tilpasset både brugernes behov og markedets mekanismer, hvilket resulterer i en rammeaftale, der skaber konkurrence og hjælper det offentlige med at købe effektivt ind.
Læs mere om rammeaftalen 02.17 It-konsulenter
For mere information, kontakt venligst:
Allan Lundgaard Hamilton
Kommerciel direktør, Visma Consulting A/S
Telefon: +45 23 37 36 57
e-mail: allan.lundgaard.hamilton@visma.com
Om SKI:
Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) blev grundlagt i 1994 som offentlig ejet aktieselskab. Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) har til formål at effektivisere og professionalisere det offentlige indkøb.