Mercer vælger PORTMAN: Investment Management løsning vinder indpas i Norge

Report this content

Et af Nordens førende softwarehuse inden for avancerede kapitalmarkedsløsninger, Vitec Aloc A/S, udvider igen kundeskaren i Norge. Denne gang med Mercer (Norge) AS, der tilbyder investeringsrådgivning, risikostyring og løsninger hertil.

Mercer har efter en grundig afsøgning af markedet for Investment Reporting løsninger valgt Vitec Aloc som partner og er begyndt onboardingen af kunder til løsningen.

Vi ser et øget behov for mere pålidelige og gennemsigtige data, der kan hjælpe investorer med at træffe beslutninger på et oplyst grundlag, og når der skal rapporteres til interessenter og myndigheder. Vi er glade for at have valgt Vitec Aloc som vores partner til at levere en digital løsning. Løsningen tilbyder data og analyser i realtid sammen med en effektiv brugeroplevelse, der gør vores kunder i stand til at være skridt foran. Kunderne opnår nu et komplet overblik med gennemlysning (som en ekstra service), der dækker den samlede afkastberegning, ESG-data og fondsselektion” siger Annabell Siem Mathiesen, CEO for Mercer i Norge.

Investment Management platformen, PORTMAN, er skalerbar og opbygget af moduler, hvilket gør, at den tekniske platform er gearet til at indfri evt. fremtidige krav, som Mercer får fra deres kunder.      

Ny kundeportal forbedrer den digitale oplevelse

Foruden omfattende og detaljeret kunderapportering, der indfrier Mercers krav til bl.a. performance attribution, investeringsafkast og ESG, får Mercers kunder nu en intuitiv og fleksibel onlineoplevelse med PORTMANs tilhørende online dashboard, COCKPIT.

Hos Vitec Aloc ser man frem til et langvarigt samarbejde med Mercer og er allerede påbegyndt implementeringen af den nye løsning. Med det nye samarbejde med Mercer udbygger Vitec Aloc PORTMANs tilstedeværelse i Norge, hvilket styrker ambitionen om en øget tilstedeværelse i hele Norden.    

Vi er rigtig glade for at kunne byde Mercer velkommen som partner og ser frem til et langsigtet og tæt samarbejde og ikke mindst til at følge deres ambitiøse rejse. Vores samarbejde med Mercer viser tydeligt, at PORTMAN opfylder kravene fra nordiske investorer og kapitalforvaltere”” siger Mikkel Rahbek Brunse, CEO hos Vitec Aloc.

 

For mere information, kontakt

Mikkel Rahbek Brunse, CEO hos Vitec Aloc, på tlf.: +45 29997160.

 

Om Mercer
Mercer tror på at opbygge en lysere fremtid ved at redefinere arbejdslivet, omforme pension- og investeringsresultater og derigennem sikre ægte sundhed og velvære. Mercers ca. 25.000 medarbejdere er baseret i 43 lande, og virksomheden opererer i 130 lande. Mercer er en virksomhed af Marsh McLennan (NYSE: MMC), verdens førende professionelle servicekoncern inden for områderne risiko, strategi og mennesker, med 76.000 medarbejdere og en årlig omsætning på over 17 mia. dollars. Gennem sine markedsledende virksomheder, herunder Marsh, Guy Carpenter og Oliver Wyman, hjælper Marsh McLennan kunder med at navigere i et stadig mere dynamisk og komplekst marked. For mere information, besøg www.mercer.no. Følg Mercer på LinkedIn.

 

Om Vitec Aloc
Vitec Aloc A/S er en del af den nordiske softwarekoncern Vitec Software Group AB (publ) med 975 ansatte i Norden. Vitec Aloc tilbyder produkter, der opfylder alle professionelle krav til portefølje- og risikostyring, treasury og børshandel, og leverer løsninger til nogle af de mest ambitiøse og succesrige virksomheder i markedet. Vitec Alocs services dækker alt fra rådgivning og analyse over integration og implementering til hosting. Læs mere om Vitec Aloc på https://www.vitecsoftware.com/Aloc/. Følg Vitec Aloc på LinkedIn.

   

Om Vitec
Vitec er førende inden for Vertical Market Software i Norden. Vi udvikler og leverer standardsoftware til forskellige brancher. Vitecs vækststrategi er at opkøbe softwarevirksomheder, der er etableret i markedet, og som samtidig er veldrevne. Koncernens overordnede processer i kombination med medarbejdernes høje kendskab til kundens lokale marked skaber gode forudsætninger for forbedringer og fortsat innovation. Vores 975 medarbejdere er placeret i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Vitec er noteret på Nasdaq Stockholm og omsatte for 1.313 mio. SEK i 2020. Få mere at vide om Vitec på www.vitecsoftware.com.