Vitec Aloc indgår samarbejde med selvstændig Asset Management kunde i vækst

Report this content

Vitec Aloc, et af Nordens førende softwarehuse inden for avancerede kapitalmarkedsløsninger og leverandør af investment management platformen PORTMAN, starter året stærkt ud med tilgang af flere nye kunder. Senest har virksomheden indgået aftale med en selvstændig Asset Management kunde med egne investeringsforeninger og global rækkevidde.

For kunden, et dansk fondsmæglerselskab, faldt valget efter en grundig afsøgning af markedet på Vitec Alocs investment management løsning, PORTMAN. Med en forventning om vækst af bl.a. diskretionære mandater inden for de kommende år var det især vigtigt for fondsmæglerselskabet, at den nye løsning er skalerbar og fremtidssikret, og her stod Vitec Alocs markedskonforme platform stærkt. PORTMAN er opbygget af moduler, som er konfigureret ved levering, hvilket var et vigtigt parameter for deres valg sammen med Vitec Alocs viden om markedet og tro på, at gennem samarbejde skabes de bedste løsninger. 

Mikkel Rahbek Brunse, CEO hos Vitec Aloc, glæder sig over tilgangen af endnu en ambitiøs kunde og ser frem til et langvarigt samarbejde: ”Vi har haft en forrygende start på året, hvor vi har budt velkommen til flere nye kunder og nu også til en større, selvstændig Asset Management kunde med egne investeringsforeninger. Mange af vores kunder køber ind på PORTMANs modulopbyggede koncept, da det giver dem mulighed for at få en out-of-the-box og skalerbar løsning, der passer til netop deres forretningsbehov. Dét, sammenholdt med at vi er en nordisk leverandør, der ikke kun er tæt på markedet men også på vores kunder, er oftest det, som vægter højest i valget af os som leverandør”. 

Med den veletablerede investment management løsning fra Vitec Aloc får fondsmæglerselskabet styrket og standardiseret deres middle- og backoffice-funktioner, deres processer og ikke mindst mindsket de operationelle risici. Løsningen giver bl.a. fondsmæglerselskabet et komplet overblik over deres porteføljer i form af beholdninger, afkast, eksponering og risici og frigiver dermed tid til flere værdiskabende aktiviteter til gavn for deres kunder. Derudover indeholder løsningen flere integrationer blandt andet direkte til fondsmæglerselskabets ERP-system og udvalgte depotbanker. Og med PORTMANs API bliver det muligt at lave flere integrationer med meget kort time-to-market, når behovet opstår.

 

For mere information, kontakt

Mikkel Rahbek Brunse, CEO hos Vitec Aloc, på tlf.: +45 29997160.

 

Om Vitec Aloc

Vitec Aloc A/S er en del af den nordiske softwarekoncern Vitec Software Group AB (publ) med 975 ansatte i Norden. Vitec Aloc tilbyder produkter, der opfylder alle professionelle krav til portefølje- og risikostyring, treasury og børshandel, og leverer løsninger til nogle af de mest ambitiøse og succesrige virksomheder i markedet. Vitec Alocs services dækker alt fra rådgivning og analyse over integration og implementering til hosting. Læs mere om Vitec Aloc på www.vitecsoftware.com/aloc.  

Om Vitec

Vitec er førende inden for Vertical Market Software i Norden. Vi udvikler og leverer standardsoftware til forskellige brancher. Vitecs vækststrategi er at opkøbe softwarevirksomheder, der er etableret i markedet, og som samtidig er veldrevne. Koncernens overordnede processer i kombination med medarbejdernes høje kendskab til kundens lokale marked skaber gode forudsætninger for forbedringer og fortsat innovation. Vores 975 medarbejdere er placeret i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Vitec er noteret på Nasdaq Stockholm og omsatte for 1.313 mio. SEK i 2020. Få mere at vide om Vitec på www.vitecsoftware.com/en.