Ny udbudshjælp til små og mellemstore virksomheder
Kommunikationshus vil gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at konkurrere om offentlige udbud
Det skal være lettere for små og mellemstore virksomheder at deltage i offentlige udbud. Derfor har +vonbülow.co sparket gang i et videnpilot projekt. Projektet skal munde ud i en online service, der kan hjælpe virksomhederne tage hul på ansøgningsprocessen og med at kvalificere deres tilbud.
Derfor har +vonbulow.co ansat Ane Mazzanti som konsulent med speciale i onlinekommunikation. Ane kommer fra en stilling som webredaktør hos Dansk Kommunikationsforening og er cand.it i design, kommunikation og medier fra IT-Universitetet.
Ane skal bidrage til videnpilotprojektet med sine kompetencer inden for interaktionsdesign, usability og konceptudvikling og skal desuden arbejde med opgaver inden for PR, online markedsføring, web, sociale medier og nyhedsbreve.
+vonbülow.co er et fullservice konsulent- og kommunikationshus med kunder i hele norden særligt indenfor landbrug, bygge- og anlægsbranchen, advokatbranchen og sundhedssektoren.
Michael von Bülow, strategisk direktør, telefon 5353 8118, e-mail michael@vonbulow.co
+vonbülow.co er et kommunikations- og konsulenthus med kontor i hjertet af Sorø. Huset løser alle former for opgaver knyttet til kommunikation, markedsføring, strategiudvikling og forretningsudvikling. Et af husets specialer er bygge- og anlægsbranchen.
+vonbülow.co løser primært opgaver i Danmark, Norge og Sverige, men har også arbejdet med virksomheder i Tjekkiet og Tyskland.
Tags: