Roskilde advokater til torvedag

Report this content

Som led i en landsomfattende kampagen går 14 advokater fra Roskilde virksomheden ”Forum Advokater” i bogstavligste forstand på gaden for, at fortælle borgerne om konsekvenserne af digital tinglysning.

”En bolighandel er temmelig kompleks og vi kan naturligvis ikke forklare det hele på TV. Derfor har vi valgt at fortælle en kort historie på TV og gentage hovedbudskaberne i de øvrige mediegrupper. En bolighandel strækker sig over flere uger, vi har forkortet den til 40 sek, så til 25 sek og i biografen helt ned til 8 sek.” forklare Allan Ohms fra Forum Advokater. Forum Advokater besøger Stændertorvet lørdag den 26. september og giver gratis råd og en snak om bolighandel. Advokatvirksomheden tilbyder også en lang række gratis kurser om en række af livets vigtige beslutninger: testamente, ægtepagter, arvelov, bolighandel og meget andet. Mød advokaterne blandt grøntsager og torvehygge ”Vi har været på Stændertorvet en gang tidligere og det var en stor succes. Rigtig mange tog sig tid til en snak om den nye praksis omkring tinglysning og mange deltog i konkurrencen om en mini-pc. Vi har lavet en konkurrence med 8 enkle spørgsmål, ja faktisk er det boligkøberne gennem det sidste års tid som har udformet spørgsmålene. Det er nemlig nogle af de spørgsmål, der oftest stilles i forbindelse med en bolighandel” siger Allan Ohms der selv vil være med på Stændertorvet på lørdag. Kampagnen derforadvokat.nu har oprettet en website som giver svar på hovedspørgsmålene i en bolighandel. Man kan også få et samlet overblik over bolighandelen fra A-Z som forklare de væsentligste faldgrubber. Der er trykt en ”pixibog” som sammenfatter hele bolighandelsforløbet og forklare hvad digitalt tinglysning egentlig er. Pixi-bogen og et advokatforbehold kan downloades på derforadvokat.nu.

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links