Mesterværker i Bremen: Internationale kunstnere præger kulturåret 2026

Report this content

Bremen starter et hændelsesrigt år 2026 med et mangfoldigt kulturprogram. Der fokuseres på udstillingerne i Kunsthalle Bremen og Überseemuseum, der præger kulturåret med internationale kunstnere og overraskende temaverdener. Hansestaden tilbyder ud over kunstneren Paula Modersohn-Becker’s store jubilæum et program, der har meget at byde på for både kunstelskere og kulturinteresserede.

Fra romantik til magi: Bremens museer viser vejen frem

Der sættes fokus på Kunsthalle Bremen, der med udstillingen „Alberto Giacometti – Das Maß der Welt“ (Alberto Giacometti – Verdens mål) i øjeblikket begejstrer internationale kunstvenner. Mere end 100 værker af den schweiziske maler og billedhugger fra Fondation Giacometti i Paris gør udstillingen til et af de mest betydningsfulde kunstevents i Norden. De ikoniske, smalle figurer kan beundres i Bremen indtil midten af februar.

Fra midt i marts til begyndelsen af juli 2026 viser kunsthallen to udstillinger af kunstneren Friedrich Nerly, der ærer den tyske landskabsmaler fra romantikken og dennes værker. Her bliver betydelige værker såsom ”Campagnalandschaft mit Aqua Claudia“ (Campagnalandskab med Aqua Claudia) fra 1836 vist offentligt. Desuden betaler det sig allerede nu at se på, hvad efteråret har at byde på: Fra d. 31. oktober 2026 til d. 28. marts 2027 flytter særudstillingen „Der Dackel (Gravhunden). Eine Ikone geht Gassi (Et ikon bliver luftet)“ ind i kunsthallen. Ca. 100 udstillingsgenstande, der består af maleri, fotografi, skulptur, video og performance, viser, hvordan gravhunden fra at være jagthund blev til et popkulturelt symbol. Der udstilles værker af Pablo Picasso, Andy Warhol og David Hockney og viser den store virkning, denne lille hund har i kunsthistorien.

Überseemuseum forfører derimod sine besøgende til en fascinerende verden mellem illusion, ritual og kultur. Indtil d. 7. april 2026 venter der over 400 objekter på Sonderausstellung Magie (Særudstillingen Magi), der viser, hvordan mennesker i hele verden gennem årtusinder har oplevet og fortolket magi. Ledsageprogrammer såsom trylleshows, guidede ture og familieaktiviteter gør besøget til en interaktiv oplevelse for alle sanser.

Bremens mest berømte maler fylder 150 år

I 2026 og 2027 står Bremen fuldstændigt i Paula Modersohn-Becker’s tegn: D. 8. februar 2026 ville den ekspressionistiske kunstner være fyldt 150 år efterfulgt af hendes Museum i Böttcherstraße’s 100 år jubilæum i 2027.  Verdens første museum, der nogensinde er dedikeret til en kvindelig maler, ærer dette usædvanlige talents liv og betydning med fascinerende udstillinger og et mangfoldigt ledsageprogram. Optakten d. 8. februar 2026 er den store udstilling ”Becoming Paula“, der med sjældent viste værker og nye biografiske indblik beskriver, hvordan den unge Paula Becker blev til en af de mest indflydelsesrige malere i det 20. århundrede.

Jubilæet bliver suppleret af en ny biograffilm om kunstneren og en stor fællesudstilling af de fire Museer i Worpswede, der fra d. 7. februar til d. 1. november 2026 tager de besøgende med på en rejse gennem hendes liv og værker. Kunstneren har tilbragt mange år i den lille by nordøst for Bremen, hvor hun til sidst døde. Med sommerpakken Auf den Spuren einer Bremer Künstlerin (På sporet af en kunster fra Bremen) kan Bremens gæster opleve flere af jubilæumsårets højdepunkter, herunder en tur med den historiske Moorexpress til Worpswede.

Internationale musik- og dansegrupper på Bremen Tattoo

Ud over de utallige udstillingshøjdepunkter tilbyder Bremen i 2026 igen et alsidigt kulturprogram. Den musikalske optakt er Bremen Tattoo fra d. 17. til d. 18. januar 2026. Under det imponerende show-event i ÖVB-Arena optræder internationale militær- og blæseorkestre samt dansegrupper fra hele verden, hvorfor besøgende kan nyde forestillinger på højeste niveau.

Nyd arrangementerne intensivt med byen Bremens minipakke

Besøgende, der ønsker en intensiv oplevelse af byen Bremen med dens udstillinger og arrangementer, kan booke en Minipakke fra Bremen Tourismus. Den inkluderer en overnatning med morgenmad og en informativ byvandring og fås fra blot 65 euro pr. person i dobbeltværelse. Hotellet kan frit vælges, og opholdet kan forlænges fleksibelt med flere overnatninger.

Det var vores sidste pressemeddelelse i 2025. Vi takker for den interesse, I har vist os, og ønsker jer en fredfyldt jul og en god, inspirerende start på det nye år.

Pia Konietzko

konietzko@bremen-tourism.de 

+49 421 30 800-22

Bremen er en hansestad ved Weser i det nordlige Tyskland. Byen har sin egen lufthavn og en særdeles god forbindelse til jernbanenettet. Fra Københavns hovedbanegård kan Bremens hovedbanegård nås i løbet af 6 timer med kun én omstigning i Hamborg. Alternativt kører der også et nattog via Høje Taastrup og Hamborg. Fra Rødby kommer du på kun 45 minutter med færgen til Puttgarden, hvorfra du når Bremen på lidt over 3 timer.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links