DIAGONALE – TOPMODERNE STUDENTERBOLIG MED EN KLAR VISION FOR EN GRØN FREMTID
Grænsen mellem arbejde, studier og fritid bliver mere og mere flydende. Covid-19 har ændret landskabet, så arbejde og studier hjemmefra nu er det normale. Vores kontorer, eller studielokaler, vil formentlig blive langt mere mobile, hvilket fører os til spørgsmålet om, hvordan fremtidens studenterboliger vil se ud. Diagonale i Oslo består både af kontorer og studenterboliger, og bygningen beskrives som en del af det moderne Oslo – lad os finde ud af hvorfor.
Hvad vil være vigtigt for fremtidens studenterboliger? At være tæt placeret på de store forelæsningssale eller undervisningslokaler vil formentlig ikke være særligt højt prioriteret – pandemien har gjort os langt mere fleksible, når det gælder studiets fysiske infrastruktur. Men et af de vigtige aspekter, når det gælder studenterboliger, vil stadig være fysiske områder, der stimulerer til socialt samvær. Beboerne på Diagonale befinder sig midt i byens centrum, hvor der er et bredt udvalg af kultur, restauranter og indkøbsmuligheder. En mere central placering fås ikke. Udover at være placeret midt i city får lejerne også adgang til deres helt egen oase – en stor tagterrasse. Herfra har man den skønneste udsigt over hele byen. Ifølge undersøgelser bidrager det at have studerende, der bor i byområder, til en positiv effekt på bylivet. Studenterboliger er et værktøj til bæredygtige byer, og de skaber tryghed, liv og bevægelse. De studerende bor ikke bare i midten af byen, de er også tæt på naturen. Blot et par minutter væk, kan de leje kajak, svømme eller tage på vandretur i Ekebergsparken, hvor de kan opleve såvel natur som kultur. Der er også muligheder for bylandbrug. Diagonale består af to blokke, den ene er en 9-etagers kontorbygning, og den anden er et kollegium med 308 lejligheder. De knyttes sammen af en underetage med forskellige faciliteter som parkering. Gode materialer og gennemtænkte løsninger præger konceptet. Kontordelen af bygningen har opnået den efterstræbte BREEAM-NOR-klassifikation ”Very Good”, og begge blokke er i energiklasse A.
Arkitekt: Lund Hagem Arkitekter, Atelier Oslo
Metalkonstruktør: Staticus
WICONA-løsninger: WICTEC EL SK (baseret på WL75)
Fotos: bygg.no v/Arne Brekkhus
-
Henrik SørensenSalgschef WICONA Danmark70 20 20 48henrik.sorensen@hydro.com-
Om WICONAGennem de seneste årtier har varemærket WICONA udviklet sig til et synonym for aluminiumprofilsystemer, der opfylder de højeste standarder. Høje teknologiske standarder, stringente systemovervejelser og kvalitetsforarbejdning af produkterne samt omfattende serviceydelser og konsulentbistand – det hele yder et vigtigt bidrag til varemærkets succes. WICONA er ejet af den norske virksomhed Hydro, en fuldt integreret aluminiumvirksomhed med 35.000 medarbejdere i 40 lande på alle kontinenter, der kombinerer lokal ekspertise, global forskning og uovertruffen kapacitet inden for F&U.
www.wicona.dk
Tags: