Fra vinduerne i det gamle Rom til tårnhøje skyskrabere: Er glas fremtiden for arkitekturen?
Den nøjagtige periode, hvor glas kom ind i arkitekturen, er ukendt. Det antikke Rom var den første civilisation, der havde glasvinduer. Dengang blev det dyre og ringe kvalitetsmateriale naturligvis betragtet som en luksus, og det var først i det 16. århundrede, at vinduer med sprosser blev udbredt i store dele af Europa.
Vi spoler hurtigt frem til i dag og glassets alsidighed og æstetiske appel har fyldt stort set alle større byer med massive, glimtende strukturer, der kan prale af spektakulære urban udsigter. I de sidste par årtier er disse bygninger imidlertid også blevet genstand for stigende kritik. Hvad er problemet? Det enorme energiforbrug, der er nødvendigt for at opvarme og køle bygninger med fuldt ud glaseret yderside.
Faktisk var det fremskridtene inden for klimaanlægsteknologi i midten af det 19. århundrede, der gjorde det muligt at bygge disse bygninger. For at give et indtryk af energibehovet: Nogle undersøgelser tyder på, at kulstofemissionerne fra kontorer med aircondition er op til 60 % højere end fra kontorer med mekanisk eller naturlig ventilation.
Så i takt med at bestræbelserne på at genoprette balancen på vores planet er kommet øverst på den arkitektoniske dagsorden, bør vi så forvente, at miljørealismen vil ophæve glas?
Svaret på det spørgsmål vil afhænge af, hvor godt byerne implementerer den eksisterende teknologi og udvikler nye teknologier i de kommende år og årtier.
Allerede nu er arkitekter og bygherrer i gang med at justere deres termiske tankegang omkring glasbygninger. Nogle af disse tiltag kræver små innovationer, f.eks. taktisk placering af vinduer, så en solrig sydvendt væg absorberer mindre varme end en nordvendt væg, eller udeladelse af glas på visse sider for at give skygge til andre bygninger. Men de mest markante ændringer vil sandsynligvis komme med ny teknologi. Visse nyere bygninger er f.eks. bygget med særligt glas, der blokerer sollyset i varmt vejr; andre producerer selv elektricitet ved at få monteret stadig mere effektive solceller på vinduerne.
Og så er der det (vigtige) punkt, at glas er 100 % genanvendeligt. Problemet er imidlertid, at langt fra alt glas, der anvendes i arkitektonisk design, faktisk bliver til nye vinduer. Ved at forbedre forvaltningen af udtjent glas kan det indgå i et lukket kredsløb i det uendelige.
Fremtiden for glas i arkitekturen er et af de emner, vi diskuterer i vores seneste afsnit af WICONA Meets med Phil Sedge, Head of Facades hos Mace Group. Phil startede sin karriere i slutningen af 1980'erne og har brugt over tre årtier på at arbejde med facader ved at bygge prestigefyldte projekter i hele London, mens han har arbejdet med branchens førende facadeentreprenører. Hos Mace går Phil forrest med hensyn til innovationer og branchedrivkræfter som produktivitet, kvalitet og kulstofinitiativer.
Morten Aagaard Madsen
Project Sales
WICONA
Julsøvej 1
8240 Risskov
Denmark
M: + 45 50 50 60 20
E: morten.aagaard.madsen@hydro.com
-
Om WICONA
Gennem de seneste årtier har varemærket WICONA udviklet sig til et synonym for aluminiumprofilsystemer, der opfylder de højeste standarder. Høje teknologiske standarder, stringente systemovervejelser og kvalitetsforarbejdning af produkterne samt omfattende serviceydelser og konsulentbistand – det hele yder et vigtigt bidrag til varemærkets succes. WICONA er ejet af den norske virksomhed Hydro, en fuldt integreret aluminiumvirksomhed med 35.000 medarbejdere i 40 lande på alle kontinenter, der kombinerer lokal ekspertise, global forskning og uovertruffen kapacitet inden for F&U.
www.wicona.dk
Tags:
