Hydro har afsluttet købet af Hueck
Hydro afsluttede overtagelsen af Hueck den 28. februar efter godkendelse fra konkurrencemyndighederne i Tyskland og Østrig. Købet styrker Hydro Building Systems' position i Europa og supplerer dets aktiviteter.
Hueck er en familieejet virksomhed og leverandør af aluminiumsystemer og ekstruderede aluminiumprofiler med hovedsæde i Lüdenscheid i Tyskland. Virksomheden har 500 ansatte, to ekstruderingspresser og en integreret støbevirksomhed. Hueck er opdelt i to forretningsområder: Extrusion og Systems.
Tyskland er det største segment af det europæiske marked for byggesystemer. Hydro har nu fem ekstruderingsanlæg, tre genbrugsanlæg og i alt 2.000 medarbejdere i landet. Heriblandt 200 teknikere, der er specialister i at skabe løsninger til vinduer, døre og facader til bygge- og anlægsbranchen.
"Sammen, som en virksomhed, vil vi ´go beyond´ vores bæredygtighedsstrategi med lavemissionsløsninger. Vi udvider vores digitale tilgang for at støtte vores kunder effektivt, ligesom vi udbygger vores forskning i innovationer. Vores mission forbliver uændret, vi er fuldt ud engageret i at hjælpe vores kunder med at realisere nye muligheder for bygge- og anlægsmarkedet. Vi ser frem til at møde vores nye kolleger, og sammen vil vi skrive nye kapitler i vore fælles historie", siger Senior Vice President Henri Gomez, der står i spidsen for Hydro Building Systems.
Morten Aagaard Madsen
Project Sales
WICONA
Julsøvej 1
8240 Risskov
Denmark
M: + 45 50 50 60 20
E: morten.aagaard.madsen@hydro.com
-
Om WICONA
Gennem de seneste årtier har varemærket WICONA udviklet sig til et synonym for aluminiumprofilsystemer, der opfylder de højeste standarder. Høje teknologiske standarder, stringente systemovervejelser og kvalitetsforarbejdning af produkterne samt omfattende serviceydelser og konsulentbistand – det hele yder et vigtigt bidrag til varemærkets succes. WICONA er ejet af den norske virksomhed Hydro, en fuldt integreret aluminiumvirksomhed med 35.000 medarbejdere i 40 lande på alle kontinenter, der kombinerer lokal ekspertise, global forskning og uovertruffen kapacitet inden for F&U.
www.wicona.dk