Våghusets bølgende arkitektur er inspireret af elven og bidrager til et nyt vækstområde i Gøteborg
Våghuset er designet til at repræsentere hjertet af Gøteborg, og med sin bølgende facade blender den perfekt ind mellem vandet og byens miljø. Både udvendig og indvendig repræsenterer bygningen liv og bevægelse, og i 2022 slår den bølgende bygning dørene op for sine første lejere. En spektakulær glasfacade fra WICONA omslutter hele bygningen fra top til bund og reflekterer byens puls og liv.
Bygningen måler 10.000 m2 og har 13 etager. Hver etage er designet, så den kan skræddersys til lejernes ønsker og behov. Lejerne får adgang til en tag-etage med en imponerende udsigt over floden og byen. Men Våghuset er meget mere end en kontorbygning. Den er en del af byens udvikling og byens knudepunkt. Stueetagen bliver fyldt med butikker, restauranter og caféer.
Mattias Lind, som var (og stadig er i et vist omfang) ansvarshavende arkitekt hos White Arkitekter, fortæller, at bygningen er inspireret af Gøteborgs historie. Byen var ambitiøs fra starten og definerede stedet som et vartegn, og der var høje forventninger til, at bygningen også skulle formidle historien om Sverige største handelsstation på vestkysten.
”Hvorfor findes Gøteborg?” Det var et af de første spørgsmål, som designteamet spurgte sig selv, og som projektets navn indikerer, er vand det grundlæggende element, som skabte byen. Navnet symboliserer samtidig også endnu en historie, nemlig historien om byens jernvægt. Sverige eksporterede masser af jern, og til vejning af jernet havde man opført en vægt på nøjagtig det sted, hvor Våghuset står i dag.
”Formen er selvfølgelig en udfordring. Den skal være lige så blød som bølgerne hele vejen rundt. Det er ekstremt vigtigt, at facadeentrepenøren bygger med stor præcision. Til en idé som denne skal alt være i symbiose – fine profiler og kvalitetsglas, der skaber et sømløst udtryk,” siger Matthias Lind.
Bygningen er en BREEM-certificeret bygning, hvilket indikerer det store fokus, der har været på materialer og etableringen af et sundt arbejdsmiljø. Også selve området har opnået en City Lab-certificering, som betyder, at området er en del af en bæredygtig byudvikling - det er det første område i Sverige til at opnå denne certificering.
Glasfacaden er meget levende med de mange refleksioner. Ydersiden stråler, og indeklimaet er fyldt med oceaner af naturligt lys. Tanken med ydersiden er at afspejle den tætte beliggenhed til vandet, som er byens største landskabselement.
”Virkeligheden har overgået poesien,” konkluderer Mattias.
Bygningen består af i alt 264 buede sektioner i fire forskellige profilformer, som er fordelt på den bølgeformede facade og bygningens afrundede kanter i enderne. Under byggeriet var der strenge krav til, hvad der skulle overholdes gennem hele processen, herunder komplekse krav til lyddæmpning, U-værdi, Lt-værdi og G-værdi.
Samtidig var der et krav om andelen af genanvendte materialer, og at alle materialer skulle være registreret i ”Byggvarubedömningen”. WICONA har med hjælp fra Staticus leveret og installeret aluminiumsfacaden på dette projekt.
- Alle projekter har hver deres udfordringer. Våghuset har lært os meget om buet glas og profiler, især fordi de i dette projekt både er konkave og konvekse. Det viste sig at være vanskeligt at finde en leverandør til de indad-buede konvekse glasflader, men det sværeste var at blokere de horisontale profiler i den skarpe radius, fordi profilerne har et komplekst indre med kamre, isolationstrin og andet, siger Tomas Bucas, der er Sales Manager for Nordics hos Staticus.
Derudover forklarer Staticus, at de er rigtig glade for denne type kreative projekter, hvor arkitekturen gennemsyrer bygningen. Hver eneste detalje er nøje planlagt ud fra et funktionelt og visuelt aspekt, og byggeriet får historien til at smelte sammen med nutiden.
Arkitekt: White Arkitekter
Entreprenør: NCC
Metalkonstruktør (WICONA-facader): Staticus / ACC Glas och Fasadkonsult
WICONA-løsninger: WICTEC EL evo- og WICTEC 50-facader i Hydro CIRCAL
Foto: Felix Gerlach
Caroline Jonson
Communication Manager
076 113 97 98
caroline.jonson@hydro.com
-
Om WICONA
Gennem de seneste årtier har varemærket WICONA udviklet sig til et synonym for aluminiumprofilsystemer, der opfylder de højeste standarder. Høje teknologiske standarder, stringente systemovervejelser og kvalitetsforarbejdning af produkterne samt omfattende serviceydelser og konsulentbistand – det hele yder et vigtigt bidrag til varemærkets succes. WICONA er ejet af den norske virksomhed Hydro, en fuldt integreret aluminiumvirksomhed med 35.000 medarbejdere i 40 lande på alle kontinenter, der kombinerer lokal ekspertise, global forskning og uovertruffen kapacitet inden for F&U.
www.wicona.dk
Tags: