WICONA introducerer videoserier, der udforsker fremtidens arkitektur

Report this content

WICONA, en vigtig global leverandør af aluminiumløsninger, er stolte over at kunne introducere deres videoserie WICONA MEETS, der vil udforske arkitekturens fremtid. I de seneste måneder har WICONA’s team rejst Europa rundt på kryds og tværs for at møde verdensberømte designere og arkitekter og at lære mere om de kræfter, der transformerer dette område – og hvordan fremtidens bygninger, interiører og byer vil se ud. https://www.wicona.com/dk/dk/wicona-meets/

 

 

”Ideen med serien er at komme væk fra den traditionelle paneldebat og forvandle byen til en scene”, siger Hanna Bouveng, ansvarlig for kommunikation og indhold hos WICONA. ”Selvfølgelig ønsker vi, at episoderne skal være informative, men målet er også at stille kritiske spørgsmål, skabe inspiration og starte en debat om mulighederne på dette hastigt foranderlige område.”

 

Arkitektur er med stadig større hastighed ved at blive et tværfagligt område, hvor den voksende kompleksitet ikke længere kan rummes under én definition. De fagfolk, der bygger vores byer i dag, skal afbalancere æstetik med de udfordringer, som en hastigt voksende bybefolknings bolig- og infrastrukturbehov medfører. Samtidig har de globale anstrengelser for at genskabe planetens ligevægt skabt et incitament til opbygning af grønnere, mere intelligente og opkoblede byer.

 

Det er uden tvivl meget store udfordringer. Men samtidig med at nye byggemetoder, materialer og teknologier introduceres, udnytter de førende arkitekter en hidtil uset mulighed for at rykke grænserne for design og opbygge en ægte inklusiv og samarbejdende ny sektor.

 

 

Henrik Sørensen
Salgschef WICONA Danmark
70 20 20 48
henrik.sorensen@hydro.com

-
Om WICONAGennem de seneste årtier har varemærket WICONA udviklet sig til et synonym for aluminiumprofilsystemer, der opfylder de højeste standarder. Høje teknologiske standarder, stringente systemovervejelser og kvalitetsforarbejdning af produkterne samt omfattende serviceydelser og konsulentbistand – det hele yder et vigtigt bidrag til varemærkets succes. WICONA er ejet af den norske virksomhed Hydro, en fuldt integreret aluminiumvirksomhed med 35.000 medarbejdere i 40 lande på alle kontinenter, der kombinerer lokal ekspertise, global forskning og uovertruffen kapacitet inden for F&U.

www.wicona.dk

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia