WICONA MEETS: Phil Sedge

Report this content


En bild som visar gräs, träd, utomhus, person

Automatiskt genererad beskrivning 

 

 

Modstridende mål, komplekse udfordringer … disse ord opsummerer meget beskrivense byggebranchens rejse mod bæredygtig genopfindelse af sig selv.

 

Det er tankevækkende:

 

I 2050 estimerer man, at mere end 2/3 af verdens indbyggere vil bo i byerne – det svarer til omkring 7 milliarder mennesker. I mellemtiden var byggesektoren i 2021 ansvarlig for 39 % af den samlede globale, energirelaterede CO-udledning på verdensplan.

 

Hvis vi tilføjer til ligningen, at branchen stiler efter en netto-nul-udledning af CO2 inden 2050, bliver de modstridende mål og – og endnu mere – komplekse udfordringer endnu tydeligere.

 

Det globale indbyggertal vokser. Det samme gør behovet for boliger. Stigningen i det globale bruttoetageareal mellem 2015 og 2021 svarer til det samlede jordareal, der er dækket af bygninger i Tyskland, Frankrig, Italien og Holland tilsammen. For at få en idé om størrelsesforholdet kan vi forestille os dette som én stor etage, som så ville fylde 24.000 km2.

 

Med disse tal in mente er det svært at forestille sig, hvordan de simultane mål om at reagere på behovet for boliger og beskytte planetens sundhed kan gå op i en samlet helhed. Og alligevel er der ændringer i gang, som mange eksperter mener repræsenterer et håb om, at byggebranchen kan fortsætte med at vokse uden at sætte planetens sundhed på spil.

 

En nylig global branchetværgående undersøgelse udført af den tyske softwarevirksomhed SAP viser, at ledere i ingeniør- og byggebranchen har gjort størst fremskridt i forhold til bæredygtighed i designfasen, hvor 47 % af respondenterne fortæller, at bæredygtighed er top-of-mind eller en stor bekymring.

 

Alene det seneste årti er dette fokus blevet omsat til en lang liste af gennemgribende ændringer i den måde, bygninger og infrastruktur konceptualiseres og designes på. Øverst på listen finder vi en stigende anvendelse af biologisk nedbrydelige materialer, grøn isolering, vandeffektivitetsteknologi, selvdrevne bygninger og eskaleret brug af fornyelig energi.

 

Der er dog stadig lang vej igen. Ifølge SAP-undersøgelsen oplyste næsten halvdelen af de 1.000 respondenter, at øget proceskompleksitet er en forhindring for at opfylde deres bæredygtighedsmål. Etablering af en bæredygtig forsyningskæde er lig med kompleks styring af hele projektlivscyklussen, fra de konceptuelle faser over hyring af de rigtige mennesker til indkøb af de rigtige materialer, leverancer og udstyr til byggepladsen. Og en del af den udfordring er også den kontinuerlige drift og vedligeholdelse af det færdige projekt.

 

I dag er branchens energiforbrug og CO2-udledning vendt tilbage fra covid-19-pandemiens lave tal til et højere niveau end nogensinde, i takt med at den hurtige vækst i etageareal har overhalet effektiviseringsarbejdet.

 

Og for at vende tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at gøre branchen grøn – vi ved fra udviklingen i andre brancher (herunder cleantech og fornyelige energi), at der ikke findes ét selvstændig tiltag eller løsning, som kan skabe et CO2-vendepunkt for en hel branche. Derimod kræver det en indsats fra interessenter på tværs af hele værdikæden for at gøre byggebranchen bæredygtig.

 

Det betyder en konsolideret indsats på vegne af den offentlige og private sektor, som kombinerer praktisk klimaregulering, yderligere investering i energieffektivitet, acceleration af nye teknologiske opfindelser samt en solid vækst i kreativiteten hos frontlinjearkitekter og iværksættere, som designer og bygger fremtidens byer. 

 

 

Det er et af de emner, vi diskuterer i det seneste afsnit af WICONA MEETS, som lanceres den 19. december. Vores team rejste til London for at tale med Phil Sedge, der er facadechef hos Mace Group. Phil startede sin karriere i slutningen af 1980’erne og har arbejdet over 30 år i facadebranchen med prestigefyldte projekter i hele London som ansat hos branchens førende facadeentreprenører. Hos Mace står Phil i spidsen for innovation og branchedrivkræfter som produktivitet, kvalitet og CO-initiativer.

 

Vi har lanceret WICONA Meets for at præsentere svar på, hvad vi kan forvente os af arkitekturen, men også som et forsøg på at skabe inspiration og starte en dialog om de utallige muligheder for at Build Beyond Tomorrow. I dag skal de fagfolk, som former vores byer, i højere grad end nogensinde finde nye, kreative løsninger, der balancerer æstetik med kravene om en forsvarlig forvaltning af miljøet og en hastigt voksende bybefolkning.

 

Se afsnittet her: WICONA – YouTube

 

Caroline Jonson
Communication Manager
076 113 97 98
caroline.jonson@hydro.com

-
Om WICONA

Gennem de seneste årtier har varemærket WICONA udviklet sig til et synonym for aluminiumprofilsystemer, der opfylder de højeste standarder. Høje teknologiske standarder, stringente systemovervejelser og kvalitetsforarbejdning af produkterne samt omfattende serviceydelser og konsulentbistand – det hele yder et vigtigt bidrag til varemærkets succes. WICONA er ejet af den norske virksomhed Hydro, en fuldt integreret aluminiumvirksomhed med 35.000 medarbejdere i 40 lande på alle kontinenter, der kombinerer lokal ekspertise, global forskning og uovertruffen kapacitet inden for F&U.

www.wicona.dk

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia