WICONA møder Dieter Brell
”Arkitektur er frossen musik...” Denne linje af den tyske forfatter Johann Wolfgang von Goethe er måske det tætteste, vi kommer på en holdbar karakteristik af arkitektur. Gennem historien har arkitektur fået påklistret etiketter af den mest fortærskede (”proces for opførelse af bygninger”), vageste (”social kunst og en kunstnerisk videnskab”) eller filosofiske art: (”en dialektik mellem fantasi og fornuft”).
Men hvad enten du er pragmatiker eller en stor filosof, så lyder ideen om, at bygningerne omkring os, ligesom musik, er et vidnesbyrd om tidsånden, lige så rigtig i dag, som den gjorde på Goethes tid, eller da menneskene for første gang vovede sig ud af hulerne for over 10.000 år siden.
Men hvis arkitekterne holder et spejl op for samfundet, så er det selvfølgelig lige så sandt, at de også dikterer fremtiden – og det rejser spørgsmålet: Hvordan vil fremtidens kompositioner se ud?
Vi har introduceret WICONA Meets for at tilbyde nogle svar på, hvad vi kan forvente os af arkitekturen, men også som et forsøg på at skabe inspiration og starte en samtale om de uendelige muligheder på dette hastigt foranderlige område. I dag kræves det i højere grad end nogensinde før af de fagfolk, som skaber vores byer, at de finder på nye, kreative løsninger der afbalancerer æstetik med kravene om en forsvarlig forvaltning af miljøet og en hastigt voksende bybefolkning.
Og dermed opstår der en række nye spørgsmål: Er omsorgen for vores planet ved at blive arkitekturens væsentligste kendetegn? Er social ansvarlighed en arkitektonisk begrænsning eller mulighed? Og hvad kan man betegne som innovativt design i dag?
I den første episode rejser vores team til Berlin for at møde et af designavantgardens førende medlemmer: Dieter Brell. Ud over at være en rigtig cool fyr er Dieter hjernen bag prisvindende projekter over hele verden, bl.a. Leonardo Glass Cube i Tyskland, Butterfly Pavilion i Dubai, design af restauranter for Michelinstjernekokken Mario Lohninger samt butikken D’fly i New York. Som stiftende medlem af det tværfaglige designbureau 3deluxe opererer Dieter i en verden, der forener arkitekter og design, kunst og popkultur samt grænseområdet mellem det analoge og digitale rum.
https://www.wicona.com/dk/dk/wicona-meets/
Henrik SørensenSalgschef WICONA Danmark70 20 20 48henrik.sorensen@hydro.com
Tags: