De unge tror på streaming og erklærer cd’en for død
Omtrent 6 ud af 10 unge under 30 år streamer deres musik, har droppet cd-samlingen og er sikre i deres sag. Streaming er fremtiden og cd’en er stendød om 2-4 år. Dette viser en ny undersøgelse udført af Respons Analys i juni måned på foranledning af musiktjenesten WiMP. Undersøgelsen viser desuden, at 30 % mener at deres oplevelse med at lytte til musik er blevet bedre, efter de har fået adgang til en streamingtjeneste og at 19 % downloader mindre ulovligt.
Af de adspurgte i alle aldersgrupper har over hver 3. dansker, i dag tilgang til en streamingtjeneste. Blandt de unge under 30 år, har næsten 6 ud af 10 adgang, og derudover tror lidt over halvdelen i alle aldersgrupper, at streaming er fremtidens måde at lytte til musik på.
Der er stadig 10 procentpoint flere mænd end kvinder, der har lyttet til musik via streaming i den sidste uge, hvilket dog er en øgning på 5 procentpoint siden sidste markedsundersøgelse, der blev udført for WiMP for lidt over et halvt år siden, i januar 2012.
19 % af danskerne svarer, at de downloader mindre ulovligt, efter de har fået adgang til en streamingtjeneste. Blandt de unge under 30 år, er det lidt under hver tredje, der downloader mindre ulovligt.
”Vi er stærkt begejstrede over, at de unge i den grad har taget streaming til sig, hvilket er med til at tegne et lyst billede for musikbranchens fremtid. At både unge og ældre oplever en bedre musikoplevelse og lytter til mere musik efter at de er begyndt at streame musik viser, at danskerne har taget musikstreaming til sig”, siger Thor Martin Jensen, talsmand for WiMP.
CD-samlingerne bliver skrottet
Hele 99 % af de unge under 30 år tror ikke, at man lytter til musik på CD om 2-4 år. I de andre aldersgrupper, er der heller ikke mange tilbage, der har megen tiltro til den lille runde skives fremtid. Det viser sig også ved at 42 % ikke længere har deres CD-samling stående fremme, hvilket er en øgning på 9 procentpoint siden januar. Tendensen er den samme for både mænd og kvinder. Blandt de adspurgte over 50 år, er der dog fortsat 3 ud af 4, der har deres CD-samling på display, hvorimod kun 43 % af de adspurgte under 30, stadig har en CD-samling. 35 % har dog valgt at stille den på loftet eller i kælderen, kun 4 % har dog helt skilt sig af med samlingen.
Danskerne er villige til at betale for tillægstjenester
Som noget nyt i juni-udgaven af undersøgelsen var spørgsmålet om danskerne er villige til at betale mere for at få adgang til tillægstjenester. Omtrent 6 ud af 10 svarer ja til at de er villige til at betale for en form for tillægstjeneste, hvad enten det er bedre lydkvalitet, offlineindhold, mobilbrug, koncertinfo eller musikvideoer. Især bedre lydkvalitet er de adspurgte villige til at betale mere for og med den nye iOS opdate til iPhone og iPad som WiMP lancerede i sidste uge, er lydkvaliteten via 3G nu i allerhøjeste kvalitet.
Derudover viser undersøgelsen fra Respons, at over halvdelen af danskerne lytter til musik på computeren på arbejde eller hjemme, og hver fjerde hører musik på mobiltelefonen, når de er på farten
WiMP gennemfører markedsundersøgelser to gange om året. Denne undersøgelse udført af Respons Analys er gennemført i juni 2012 i både Danmark, Norge, Sverige og Tyskland på foranledning af WiMP. Cirka 1000 respondenter over 16 år i hvert land blev adspurgt, det vil sige omkring 4000 i alt.
For mere information eller spørgsmål, venligst kontakt: Kristin Castillo Eldnes, IR- og informationschef, kristin.eldnes@aspiro.com, +47 908 07 389, eller Thor Martin Jensen, talsmand for WiMP Danmark, +45 20 30 46 86, thor.martin.jensen@aspiro.com.
WiMP
WiMP er en skandinavisk musikstreamingtjeneste leveret af Aspiro. WiMP er fri for reklame, og er baseret på betaling – for at sikre indtægter også til artister, rettighedshavere og musikselskaber. WiMP lægger vægt på at have en aktiv og lokal musikredaktion som blandt andet producerer anbefalinger og playlister. Det er også et mål at være best til dansk musik. WiMPer tilgængelig i forskellige versioner til computer, mobil, tablet og musikafspillere. Læs mere på www.wimp.dk
Tags: