Musikåret 2012 – danskerne vil høre dansk musik
Året er snart slut, og musikredaktionen gør status over de mest spilledeartister, album og sange i WiMP – og der tegner sig et klart billede, danskerne vil høre dansk musik. Sidste års vinder Rasmus Seebach formår endnu engang at vinde danskernes hjerter med albummet ”Mer’ end kærlighed” og tager prisen for årets mest spillede artist og årets mest spillede album på WiMP, mens Lukas Graham ikke overraskende tager trofæet for årets mest afspillede danske sang med hittet ”Drunk in the Morning”.
Det var en stolt Rasmus Seebach, der fik overrakt priserne af WiMPs musikredaktør Jonas Kleinschmidt:
"Jeg må indrømme, at jeg er rigtig overrasket. I bund og grund er jeg bare virkelig stolt over, at folk sætter så meget pris på det, jeg laver. Selv om jeg har haft fire år, hvor det er gået godt, så føler jeg mig stadig stolt og heldig. Jeg håber og tror på at sangene, ud over bare at være popsange, også har noget dybde som mennesker kan bruge".
I top 100 af mest streamede sange er hele 69% af danske artister, og i top 10 over mest streamede sange på WiMP er 7 ud af 10 af danske artister - heraf er fem dansksprogede.
»Vi har i 2012 oplevet, at vores brugere i stigende grad er nysgerrige efter at opdage ny musik. Det tegner godt for dansk musikliv, at nye artister som Lukas Graham og Shaka Loveless på kort tid kan etablere sig side om side med kendte navne som Rasmus Seebach og Medina«, siger Thor Martin Jensen, talsmand for WiMP Danmark.
Lukas Graham har storhittet med ”Drunk in the morning”. Et nummer som sangeren selv mener, de fleste mennesker kan relatere til:
»Sangen er så populær, fordi de fleste mennesker kan nikke genkendende til situation med at ringe rundt kl. 05 om morgenen i et forsøg på lidt "selskab". Det er jo vidunderligt at vinde og vide, man laver noget, som folk gider at lytte til, så det er vi meget glade for og sikke en dejlig måde at slutte dette vanvittige år af på!«.
Internationalt er Maroon 5 den mest spillede artist i WiMP, mens popsmeden Gotye med ”Somebody that I used to know” har produceret årets hit og mest streamede sang i WiMP i 2012.
Årslisterne afslører også andre interessante fakta, for eksempel at top 200 har en klar overvægt af mandlige artister (71 %), at Danmark (42 %), USA (27 %) og Storbritannien (13,5 %) leverer langt størstedelen af alle top 200-artister, at hitsangene primært er på engelsk (68,5 % ) og at over 50 % af sangene handler om kærlighed.
Hør top 50-playlisten over årets mest spillede sange og top 50-albumlisten over de mest spillede album i musikåret 2012:
http://bit.ly/top50sange
Foto af Seebach kan rekvireres hos Mettelise Larsen, mettelise@promote-it.dk
Læs mere og få det nye WiMP gratis på http://www.wimp.dk
For mere information eller spørgsmål, kontakt venligst: Thor Martin Jensen, redaktionschef og talsmand for WiMP Danmark, +45 20 30 4686, thor.martin.jensen@wimpmusic.com
Om WiMP
WiMP er en musikstreamingtjeneste, der fokuserer på at inspirere brugere til at finde ny musik og gamle favoritter. Med lokale musikredaktører i hvert land leverer WiMP daglige anbefalinger, tips og playlister til enhver lejlighed. Tjenesten er gratis tilgængeligt på computere, mens WiMP Premium giver adgang til WiMP på smartphones, tablets og musikafspillere.
Pressekontakt:
Mettelise Larsen //<mettelise@promote-it.dk>// 2726 2623
Lisbeth Beyer Mogensen //<lisbeth@promote-it.dk>//2636 1110
Tags: