WiMP sætter fokus på genudgivelsen af Pink Floyds 14 studiealbums
Den 26. september bliver alle Pink Floyds 14 studiealbums støvet af og genudgivet af EMI i nye, remastererede deluxe-versioner. Begivenheden bliver markeret i stor stil på musikstreamingtjenesten WiMP. Pink Floyds diskografi indeholder store klassikere som ’The Wall’, ’Dark Side of the Moon’, ’Wish You Were Here’ og mange mange flere. Genudgivelserne er en del af ’Why Pink Floyd?’-kampagnen der også omfatter udgivelse af bokssæt, DVD’er, bøger og kunstværker.
WiMP glæder sig til samme dag, at kunne tilbyde sine brugere alle de remastererede Pink Floyd album og vil markere genudgivelserne på spektakulær vis. Hele WiMPs forside vil være i det legendariske bands navn og alle inviteres til at lytte med på et gratis prøveabonnement.
Thor Martin Jensen, der er talsmand for WiMP Danmark, udtaler: ”Pink Floyd har i kraft af deres grænsesøgende og eksperimenterende udtryk haft en uvurderlig betydning for moderne musik på tværs af genrer. WiMP glæder sig til at hylde Pink Floyd og tilbyde både nye og gamle fans en helt unik musikoplevelse med et af tidernes mest elskede og beundrede bands.”
Fokus på den danske musikscene
WiMP-redaktionen har snakket med en række danske musikelskere, kulturpersonligheder, journalister og artister om deres forhold til Pink Floyd – heriblandt Carpark North, Ginger Ninja, Le Gammeltoft (DR), Kaspar Kaae (Cody) og Dan Rachlin. De vil hver især fortælle om deres forhold til Pink Floyd og sammensætte playlister med deres favoritsange. Alle inviteres til at læse med på WiMP-bloggen, hvor det eksklusive Pink Floyd-bokssæt også vil blive udloddet fra mandag.
WiMP håber at alle disse aktiviteter vil være med til at skabe en helt unik musikoplevelse, hvor både gamle fans og nye lyttere kan samles omkring et af musikhistoriens største bands.
Gratis WiMP-abonnement
Hvis man er entusiast og gerne vil have fat i hele bokssættet, er der mulighed for at få ekstra valuta for pengene ved at købe det gennem HiFi-Klubben. Her tilbydes et 3 måneders WiMP-abonnement oven i købet. Dermed får man, altså udover de allerede nævnte Pink Floyd-features, adgang til over 10 millioner numre samt en lang række interviews, tema-playlister, soloudgivelser med Pink Floyd-medlemmer, unikke live-optagelser og meget mere – alt sammen let tilgængeligt i simple og brugervenlige applikationer til computer, mobil, iPad og Squeezebox.
wimp.dk blog.wimp.dk http://wimp.dk/wweb/press/
Talsmand for WiMP
Thor Martin Jensen
tlf. 20304686
thor.martin.jensen@wimp.dk
Pressekontakt:
Mettelise Larsen // mettelise@promote-it.dk // 2726 2623
Lisbeth Beyer Mogensen // lisbeth@promote-it.dk // 2636 1110
WiMP er en dansk musikstreamingtjeneste leveret af Aspiro i samarbejde med Telenor. WiMP er fri for reklamer og er baseret på betaling for at sikre indtægter til artister, rettighedshavere og musikselskaber. WiMP lægger vægt på at have en aktiv lokalredaktion, der blandt andet kommer med anbefalinger, interviews og playlister. Det er vores mål at være bedst til dansk musik. WiMP er tilgængelig i forskellige versioner til computer og mobil, iPad og netværksradio. Læs mere og find pressemateriale på www.wimp.dk/presse.
Tags: