Årsrapport 2022: Omsætningsvækst på 45% og EBITDA-vækst på 20%
Selskabsmeddelelse nr. 2/2023
22. marts 2023
Bestyrelsen for Wirtek A/S har i dag behandlet og godkendt Årsrapporten for 2022. Årsrapporten er i sin helhed vedhæftet denne selskabsmeddelelse og kan findes på vores hjemmeside under www.wirtek.com/Investor-relations.
CEO Michael Aaen kommenterer:
"Vi er glade for at kunne offentliggøre, at vi på trods af en udfordrende makroøkonomisk situation i 2022, alligevel opnåede et rekordhøjt resultat med en omsætningsvækst på 45% og en EBITDA-vækst på 20%.
Vi forventer en tocifret organisk omsætningsvækst i 2023 i niveauet 11% til 19%, og vi vil fortsætte med at investere i opbygningen af en effektiv leveringsorganisation, der imødekommer vores kunders behov og understøtter profitabel vækst, og vi vil også investere i yderligere digitalisering af vores virksomhed. Disse betydelige investeringer vil have en negativ effekt på EBITDA i 2023, men vil forbedre vores lønsomhed fra 2024 og fremefter."
Finansielle hovedtal for 2022
TDKK |
2022 |
2021 |
Ændring |
Omsætning |
65.716 |
45.372 |
45% |
EBITDA |
7.516 |
6.242 |
20% |
EBITDA-margin (%) |
11,4% |
13,8% |
-17% |
Resultat før skat |
5.716 |
5.246 |
9% |
Likvid beholdning |
5.118 |
4.803 |
7% |
Rekordhøje finansielle resultater i 2022
- Omsætningen steg til TDKK 65.716, svarende til en vækst på 45% sammenlignet med 2021, og den organiske omsætningsvækst blev på 25% i 2022.
- Driftsresultatet (EBITDA) steg til TDKK 7.516, svarende til en vækst på 20% sammenlignet med 2021 og EBITDA-margin var på 11,4% i 2022.
- Resultatet før skat blev i 2022 på TDKK 5.716, svarende til en stigning på 9% sammenlignet med 2021.
- Likvide beholdninger steg i 2022 til TDKK 5.118, svarende til en stigning på 7% sammenlignet med 2021.
For øvrige finansielle hovedtal se side 39 i årsrapporten.
Forventninger til 2023
Den 13. februar 2023 offentliggjorde Wirtek forventninger til 2023 (se selskabsmeddelelse nr. 1/2023).
I 2023 forventes den organisk omsætning i niveauet DKK 73,0 mio. – DKK 78,0 mio., svarende til en vækst på 11% – 19% sammenlignet med 2022. Driftsresultatet (EBITDA) forventes i 2023 at blive i niveauet DKK 6,0m – DKK 9,0m, svarende til en vækst på negativt 20% til positivt 27% sammenlignet med 2022.
DKK mio. |
2023 |
2022 |
Vækst |
Omsætning (organisk) |
73,0 – 78,0 |
65,7 |
11% – 19% |
EBITDA |
6,0 – 9,0 |
7,5 |
-20% – +27% |
Langsigtede finansielle målsætninger
Som kommunikeret i vores Accelerate25XL vækststrategi – senest opdateret i 2022 med højere finansielle målsætninger - forventer Wirtek i 2025 en omsætning på DKK 130 mio., et EBITDA på DKK 18 mio. og et resultat før skat på DKK 15 mio. Wirtek forventer tocifret organisk omsætningsvækst hvert år og vil i tillæg have fokus på strategiske opkøb.
Yderligere oplysninger
- Michael Aaen, CEO, Wirtek A/S, tlf.: +45 2529 7575, e-mail: ir@wirtek.com
Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg, Danmark, www.wirtek.com - Kent Mousten Sørensen, Formand, Wirtek A/S, tlf.: +45 2125 9001
- Per Vestergaard, Certified Advisor, CDI Global, tlf.: +45 2176 4317
Om Wirtek
Wirtek er et dansk IT-outsourcing selskab. Siden 2001 har vi hjulpet virksomheder med at udvikle værdiskabende softwareløsninger og elektroniske produkter.
Flere af vores kunder har været hos os i mere end 10 år, hvilket i høj grad skyldes vores fokus på både tætte kunderelationer og vores ufravigelige krav om at levere software af høj kvalitet. Vores kunder får værdiskabende tekniske løsninger fra et engageret team, der arbejder, som var de ansat hos kunderne.
Wirtek har kontorer i Danmark (hovedkontor + salg) og tre udviklings- og testcentre i Rumænien, og vi er ca. 200 kollegaer. Wirtek blev noteret på Nasdaq First North Growth Market Denmark i 2006.
Ticker: WIRTEK (DK0060040913)
Denne meddelelse offentliggøres også på engelsk. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem den engelske udgave og den danske oversættelse, er den engelske version gældende.