Referat af ordinær generalforsamling i Wirtek A/S

Report this content

 

Den 17. april 2024 afholdtes elektronisk ordinær generalforsamling i Wirtek A/S, Cvr.nr. 26042232.

Til stede var:

Aktionærer der tilsammen repræsenterede 51,2 % af selskabskapitalen.

Selskabets bestyrelse

Dagsorden i henhold til vedtægterne:

1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår

Bestyrelsesformand Kent M. Sørensen aflagde beretning om selskabets aktiviteter i det forløbne år og gennemgik den reviderede årsrapport, som er tilgængelig på firmaets webside.

Beretningen blev taget til efterretning af generalforsamlingen.

2. Godkendelse af årsrapport

Selskabets årsrapport blev enstemmigt godkendt.

3. Anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport

Bestyrelsen foreslog udbetaling af udbytte på 0,38 kr. per aktie med en pålydende værdi på 0,15 kr.

Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

4. Beslutning om meddelelse af decharge til bestyrelse og direktion

Dirigenten bad om generalforsamlingens accept af decharge til bestyrelsen og direktion.

Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer

Bestyrelsen foreslår genvalg af Kent Mousten Sørensen, Janie Charlotte Nielsen og Martin Dommerby Kristiansen. Jens Uggerhøj træder ud af bestyrelsen.

Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

6. Valg af revisor

Bestyrelsen foreslog genvalg af BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab som selskabets revisor.

Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

7. Beslutning om bemyndigelse til bestyrelsen til at købe egne kapitalandele

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen meddeler bestyrelsen bemyndigelse til i perioden indtil næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne kapitalandele. Det foreslås, at bestyrelsen bemyndiges til at erhverve indtil 10 % af selskabets aktier til en pris, der udgør den til enhver tid værende børskurs for selskabets aktier plus/minus 5 %.

Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

8. Eventuelle forslag fra bestyrelsen og aktionærer

Der var ingen indkomne forslag.

9. Eventuelt

Dirigenten takkede derefter deltagerne for god ro og orden.

Således vedtaget på selskabets ordinære generalforsamling den 17. april 2024.

Dirigent:

_______________________________________

Janie C. Nielsen

Finanskalender

Kvartalsmeddelelse for 1. kvartal 2024 15. maj 2024

Kvartalsmeddelelse for 2. kvartal 2024: 14. august 2024

Kvartalsmeddelelse for 3. kvartal 2024: 13. november 2024

Yderligere information

  • Kent Mousten Sørensen, Bestyrelsesformand, Wirtek A/S, Telefon: +45 2125 9001
  • Michael Aaen, CEO, Wirtek A/S, Telefon: +45 2529 7575, E-mail: ir@wirtek.com
    Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ø, www.wirtek.com
  • Grant Thornton, Certified Advisor, Telefon: +45 3311 0220

Om Wirtek

Wirtek A/S er et dansk IT-konsulenthus, der leverer softwareudvikling, test og konsulentydelser og servicere kunder over hele verden. Wirtek specialiserer sig indenfor forretningsområderne Digitalization, Energy, Workforce & Facility Management, Wireless Communication & Automation og Trade & E-commerce.

Hos Wirtek prioriterer vi opbygning af langvarige kunderelationer, hvoraf flere har varet i over et årti. Vi mener, at tætte samarbejdsrelationer er lige så vigtige som softwarekvalitet for at nå vores kunders mål. Wirtek blev etableret i 2001, med kontorer i Danmark og Rumænien, og har været noteret på Nasdaq First North Copenhagen siden 2006.

Ticker: WIRTEK (DK0060040913)