Wirtek udvider ledelsen med ny CFO

Report this content

Selskabsmeddelelse nr. 22/2021
16. december 2021

 

Wirtek's bestyrelse har i dag udnævnt Aurora Pestesan som selskabets ny Chief Financial Officer (CFO) med virkning fra 3. januar 2022. Udvidelsen af ledelsen er forankret i Accelerate25-strategien og et ønske om at styrke selskabets topledelse. Med CFO-udnævnelsen afsluttes således den tidligere kommunikerede rekrutteringsproces (se selskabsmeddelelse nr. 15/2021).

Solid international erfaring fra banksektoren

"Det glæder os meget at kunne byde Aurora velkommen som Wirteks nye CFO. Wirtek har nu en størrelse, der kræver en in-house CFO med ansvar for virksomhedens finansielle styring og rapportering, herunder den stærkest mulige kapitalstruktur set i lyset af vores vækststrategi, der er baseret på både organisk og tilkøbt vækst. Aurora vil uden tvivl styrke vores ledelsesteam med sin imponerende karriere og solide kompetenceprofil," udtaler CEO Michael Aaen, Wirtek.

Aurora Pestesan kommer fra en international lederstilling i Deutsche Bank og har i en årrække arbejdet i bank- og forsikringsbranchen samt i virksomheder i både Europa og USA. Aurora har været teamleder på tværs af adskillige nationale enheder, hvor hun har haft ansvar for implementeringen af processer og systemer inden for finansiel planlægning, risikostyring, økonomi og rapportering til den øverste ledelse. Før Deutsche Bank var Aurora leder af et internationalt team i BNP Paribas, som stod for standardisering og optimering af processer samt IFRS-rapportering i overensstemmelse med de enkelte forretningslederes vækstplaner og operationelle processer. Aurora Pestesan er rumænsk statsborger og vil blive tilknyttet Wirteks kontor i Bukarest.

Wirtek har det hele en profitabel vækststrategi og en sund virksomhedskultur

"Wirtek har umiddelbart det hele. En vækststrategi med fokus på profitabel vækst og en sund virksomhedskultur, hvor der er fokus på medarbejderne og arbejdsglæde. Jeg ser frem til at arbejde med hele Wirtek-teamet og styrke de finansielle processer samt rapporteringen til alle interessenter. Jeg er overbevist om, at vi sammen kan opnå fantastiske resultater," siger Aurora Pestesan.     

Efter Aurora Pestesans ansættelse som CFO, vil Wirteks topledelse bestå af

  • Michael Aaen, Chief Executive Officer, CEO
  • Emmett King, Chief Operating Officer, COO
  • Aurora Pestesan, Chief Financial Officer, CFO

Yderligere information

  • Michael Aaen, CEO, Wirtek A/S, telefon: +45 2529 7575, e-mail: ir@wirtek.com
    Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ø, www.wirtek.com
  • Kent Mousten Sørensen, Bestyrelsesformand, Wirtek A/S, telefon: +45 2125 9001
  • Per Vestergaard, Certified Advisor, CDI Global, telefon: +45 2176 4317

Om Wirtek

Wirtek er et dansk IT-outsourcing selskab. Siden 2001 har vi hjulpet virksomheder med at udvikle værdiskabende softwareløsninger og elektroniske produkter. Flere af vores kunder har været hos os i mere end 10 år, hvilket i høj grad skyldes vores fokus på både tætte kunderelationer og vores ufravigelige krav om at levere software af høj kvalitet. Vores kunder får værdiskabende tekniske løsninger fra et engageret team, der arbejder, som var de ansat hos kunderne. Wirtek har kontorer i Danmark (hovedkontor + salg) og fire udviklings- og testcentre i Rumænien, og vi er mere end 180 kollegaer. Wirtek blev noteret på Nasdaq First North Growth Market Denmark i 2006.

Ticker: WIRTEK (DK0060040913)