WITHINGS' nye serie med smartvægte fuldendes med lanceringen af deres seneste produkt, Body Smart, som kan foretage avancerede sundhedsmålinger
Withings Body Smart foretager nøjagtige målinger af vægt og kropssammensætning og har desuden en Eyes Closed Mode, hvis man vil slippe for at kigge!
Issy-les-Moulineaux, Frankrig – 18. april 2023 – I 2009 skabte Withings, som er pionerer inden for opkoblet sundhedsudstyr, verdens første smartvægt. Nu udvider de markedet, som de selv har været med til at skabe, med lanceringen af Body Smart, den seneste tilføjelse i deres udbud af smartvægte. Takket være Withings' Precision TechnologyTM, som kombinerer bioelektrisk impedansanalyse (BIA) på flere frekvenser, præcisionsvægtsensorer og avancerede algoritmer, som leverer viden og sundhedsanalyser, får man rigtig meget for pengene med denne vægt i entry level-klassen. Den leverer nøjagtige analyser af vægt og kropssammensætning samt avancerede sundhedsdata såsom hjertefrekvens, visceralt (skjult) fedt, metabolisk alder* og basalstofskifte*.
Til en pris på 99,95 euro er Body Smart en prisgunstig tilføjelse, som fuldender Withings' sortiment af smartvægte i 2023-serien, som også omfatter Body Comp og Body Scan. Alle vægtene i denne serie er baseret på de tre søjler i Withings' præcisionsteknologi: BIA via flere frekvenser sikrer maksimal nøjagtighed, vægtmålinger med en præcision og ensartethed på 50 g samt avancerede sundhedsdata, som gør det muligt at følge vigtige sundhedstal og få helbredsvurderinger.
BIA fungerer ved, at der sendes et svagt elektrisk signal gennem kroppen for at måle modstanden og reaktansen i kroppens væv. Jo flere frekvenser, desto mere komplet og nøjagtigt bliver billedet af kroppens sundhedstilstand. BIA med flere frekvenser og avancerede algoritmer gør Withings i stand til at gå i dybden med kropssammensætningen og gå skridtet videre fra at måle fedt, muskelmasse og vandprocent til at analysere visceralt fedt og andre avancerede indikatorer.
Som en del af den forbedrede analyse af kropssammensætningen kan Body Smart også måle såkaldt visceralt fedt, dvs. det skjulte fedt, der omslutter organerne og kan give øget risiko for hjertesygdomme og diabetes**. Withings er overbeviste om, at man ved at måle og holde øje med det viscerale fedt kan få en bedre forståelse af sin overordnede sundhedstilstand og iværksætte tiltag, der kan mindske risikoen for at udvikle kroniske lidelser såsom hjertesygdomme. Body Smart leverer også kardiovaskulære målinger og data ved at måle hjertefrekvensen, når man står stille.
Nu kan Withings Body Smart desuden også for første gang måle basalstofskiftet (Basal Metabolic Rate/BMR). BMR er det antal kalorier, som kroppen forbrænder, når den er i hvile, hvilket giver værdifuld information om brugerens overordnede stofskiftesundhed. Ved at måle BMR kan brugerne få en bedre forståelse af deres overordnede sundhed og træffe velinformerede beslutninger om kost og træning. Body Smart benytter også dette til at beregne den metaboliske alder ved at sammenligne, hvor mange kalorier kroppen forbrænder i hvile i forhold til andre i samme aldersgruppe. Disse funktioner bliver tilgængelige fra maj 2023 efter en automatisk opdatering.
En anden nyhed er, at Body Smart har en farveskærm, som viser alle relevante informationer. Hvis man er genert, foretrækker at være lidt mere diskret eller ganske enkelt ikke tør at kigge, har vægten en såkaldt Eyes Closed Mode. Funktionen Eyes Closed Mode indebærer, at brugerens vægt registreres i den tilhørende Withings-app, men ikke vises på skærmen. I stedet får brugerne opmuntrende og motiverende beskeder eller daglige opdateringer med fx antal skridt, luftkvalitet og vejrudsigt. Den er kompatibel med op til otte brugere og har desuden funktioner såsom atletisk, gravid* og baby, så man også kan foretage præcise vejninger af de mindste i familien.
"Body Smart er en fantastisk tilføjelse til Withings' udvalg af smartvægte og en af de mest funktionsrige vægte på markedet i sin prisklasse,” siger Withings' CEO Mathieu Letombe. "Den er designet til at forbedre brugernes hverdag og sætter nye standarder ved at levere utroligt præcise målinger i kombination med relevante og brugbare sundhedsdata og -råd. Body Smart præsenterer komplekse sundhedsdata med en helt ny grad af præcision og tydelighed i en smukt designet enhed, som passer i ethvert hjem."
Body Smart kobles til Withings' app, så brugerne får et overblik over målinger og trends over tid, kan følge deres fremskridt og modtage detaljerede sundhedsmæssige råd og evalueringer samt daglig inspiration til fremskridt på længere sigt. Ligesom de andre vægte i serien, Body Comp og Body Scan, er den kompatibel med sundhedstjenesten Withings+ (tidligere Health+). Denne abonnementsbaserede tjeneste giver brugerne daglig hjælp til at skabe bedre vaner og nå deres langsigtede mål ved at give dem adgang til yderligere indhold såsom ekstra analyser, viden og vejledning.
Body Smart kan købes fra den 18. april 2023 på www.withings.com, koster 99,95 euro og fås i sort eller hvid. Body Comp, som nu også fås med LCD-farveskærm, er tilgængelig i sort eller hvid på www.withings.com og koster 199,95 euro.
-ENDS-
*Målinger af metabolisk alder og basalstofskifte samt funktionen graviditetstilstand bliver tilgængelige fra og med maj 2023 i form af en automatisk opdatering.
** Lee JJ, Pedley A, Hoffmann U, Massaro JM, Fox CS. Association of Changes in Abdominal Fat Quantity and Quality With Incident Cardiovascular Disease Risk Factors. J Am Coll Cardiol. 2016 Oct 4;68(14):1509-21. doi: 10.1016/j.jacc.2016.06.067. PMID: 27687192; PMCID: PMC5599249.
For yderlig presseinformation, kontakt:
Nora Mäki, BCW, nora.maki@bcw-global.com, +46702402391
Om WITHINGS
WITHINGS skabte den første intelligente vægt i 2009 og har været pionerer inden for opkoblede sundhedsløsninger lige siden. Deres klinisk validerede og prisbelønnede produkter anvendes af millioner af mennesker verden over og omfatter intelligente vægte, hybridure, blodtryksmålere, redskaber til søvnanalyse og meget mere. Teknikere, it-udviklere og sundhedsprofessionelle hos WITHINGS samarbejder med kliniske eksperter om at skabe løsninger, som gør det muligt at foretage medicinske målinger derhjemme. WITHINGS gjorde som den første aktør målinger af pulsbølgehastighed og elektrodermisk aktivitet tilgængelige derhjemme og udvikler hele tiden mere nøjagtige metoder til at sætte tal på vores sundhed. WITHINGS Health Solutions støtter sundhedsprofessionelle inden for forebyggelse og håndtering af kroniske sygdomme, fjernovervågning af patienter, klinisk forskning og meget mere for at bygge bro mellem patienter og deres plejeteams.
WITHINGS arbejder for at skabe en verden, hvor folk selv kan se deres vej til bedre sundhed og få støtte til at følge den ved at bruge enheder, som er designet til at fungere smidigt i hverdagen, og finde støtte i information som giver indsigt i deres helbred og adgang til programmer, der kan skabe meningsfuld forandring.
Se mere på WITHINGS.com, og følg os på Facebook, Instagram eller Twitter.
Tags: