WITHINGS KØBER FØRENDE SUNDHEDS- OG FITNESS APP, 8FIT, FOR AT ØGE MERVÆRDIEN I SUPPORTEN TIL SINE BRUGERE
WITHINGS vil investere over $30 millioner gennem de næste tre år i strategien for at kombinere banebrydende medicinsk udstyr med personlige helbreds- og velværeplaner
København, d. 3. februar, 2022 - WITHINGS, førende virksomhed i opkoblede sundhedsprodukter til hjemmet, offentliggør i dag købet af 8fit, en verdensomspændende sundhed, fitness og velvære app med mere end 40 millioner downloads. 8fit er tilgængelig på seks sprog og tilbyder sine brugere effektive træninger, skræddersyede madplaner og hjælp til egenomsorg. Dens funktioner styrker WITHINGS’ løbende strategi for at udvikle personlige planer, der kombinerer sofistikeret data med handlingsklare indsigter, som giver brugere mulighed for at ændre adfærd. WITHINGS sigter efter at investere $30 millioner over de kommende tre år for at accelerere udviklingen af personlig support.
Nyheden kommer ovenpå forrige måneds offentliggørelse om købet af Impeto Medical. Specialist i forskning, udvikling, produktion og salg af innovativt medicinsk udstyr til læger. Begge tager del i virksomhedens igangværende investering i at forbedre sundhed gennem data fra innovative opkoblede sundhedsprodukter sammensat med indsigtsfulde ekspertanbefalinger baseret på adfærdsvidenskab.
I takt med stigende bekymringer om helbred i hele verden har brugernes forventninger og adfærd øget behovet for en mere personlig vejledning via digitale løsninger. Eksempelvis sundhed og velvære apps. Købet af 8fit er første skridt for WITHINGS’ ambitioner om at tilbyde merværdi til sine brugere.
"I de seneste år har brugere udvist et stigende behov for løsninger, der kan hjælpe dem med at (gen)vinde kontrollen over deres helbred. Folk nøjes ikke bare med at forstå deres helbred ved at overvåge deres sundhedsmæssige nøgletal, de har også brug for at blive vejledt, engageret og motiveret i deres rejse mod et bedre helbred. Vi føler, at nøglen til at begynde æraen for ‘produkt - service - data’ er at kombinere personlig helbredsdata med personlige velværeplaner, og videre at levere på vores mission om at gøre det muligt for alle at leve sundere på den lange bane. Med købet af 8fit står vi godt i forhold til at levere en strategi, der kombinerer elegant designede sundhedsprodukter, forbedret sundhedsdata og erfarne råd, der er nemme at adoptere og udviklede specielt til vores kunder.” Siger Mathieu Letombe, CEO hos WITHINGS.
WITHINGS integrerer 8fit i sit sundhedstilbud for at styrke personlig velvære
8fit er etableret i 2014 og fremmer sund livsstil ved at udbyde personlige programmer inden for ernæring, fysisk aktivitet og mindfulness. Tilsammen dækker de alle aspekter af brugeres sundhed for at hjælpe dem med at nå deres mål. App’en tilbyder flere tusind superviserede og individuelle træningsforløb som HIIT, boksning, yoga og meditation, samt hundredvis af afbalancerede, sunde og nemme opskrifter. Ligesom WITHINGS, sætter 8fit brugeren i fokus med sine personlige planer. Langt fra at være en ren sports app, deler 8fit og WITHINGS visionen om et langvarigt helbred.
"Ud fra de de tjenester vi tilbyder, står det klart, at WITHINGS og 8fit er enige om at hjælpe brugere med at opnå deres helbredsmæssige mål. Vi er begejstrede for at kombinere WITHINGS ekspertise i opkoblede sundhedsprodukter, der kan indsamle nøjagtig data, med vores fitness og madplaner. Sammen vil vi kunne give vores brugere et mere holistisk sundhedstilbud for at lede dem til et sundere og gladere liv,” sagde Lisette Fabian, CEO hos 8fit.
Enhed og råd
Siden introduktionen af verdens første opkoblede vægt i 2009 har WITHINGS konstant udviklet og bygget det største opkoblede økosystem på markedet bestående af analysevægte, blodtryksmonitorer, smarture, søvnmonitorer og termometre. Deres enheder opfanger 20 vitale sundhedsparametre, såsom blodtryk, EKG, vægt, hjerterytme, aktivitetsniveau og søvnmønstre for at hjælpe folk med at opnå helbredsmæssige mål og opfange ændringer i deres helbredsstatus.
WITHINGS’ letanvendelige og non-invasive enheder tilbyder bedst i klassen sundhedsmålinger, som støtter op om en langsgående forståelse af holistisk sundhed. I gennemsnit vejer WITHINGS’ brugere sig selv hver tredje dag, hvilket allerede antyder et stærkt engagement med deres vægt. Når det kombineres med små adfærdsændrende puf, vil brugere blive vejledt og motiveret til at foretage adfærds- og livsstilsændringer, som forbedrer deres resultater.
Nyheden om at forene personlige sundhedsindblik med WITHINGS’ data blev annonceret under CES 2022 med offentliggørelsen af Body Scan. En sofistikeret analysevægt med evnen til at overvåge vaskulær sundhed, vurdere nervesystemet og hjerterytme gennem en 6-punkts EKG. Når Body Scan lanceres i andet halvår af 2022 overgår den almindelig vægtkontrol, da den også kommer med en app, der giver adgang til personlige holistiske planer, der omfatter søvn, fysisk motion, ernæring og stressreduktion, samt kontakt til kliniske specialister for dem, der måtte have behov for yderligere rådgivning.
Om WITHINGS
WITHINGS er grundlagt i 2008, og er verdensleder i forbundet sundhedsteknologi. Virksomhedens team af ingeniører, dataanalytikere og sundhedspersonale har udstyret hverdagens livsstilsprodukter med medicinske- og sundhedsegenskaber for effektivt at kunne følge vitaliteter. WITHINGS’ udvalg af sundhedsudstyr til hjemmebrug kan overvåge mere end 20 sundhedsparametre, og bruges dagligt af millioner af mennesker. Deres produktportefølje består af tilsluttede vægte, hybridure, smart termometre, blodtryksmonitorer og søvntrackere, som hver især hjælper folk med at genoptage kontrollen over deres helbred gennem overvågning af sundhedsdata og generel velvære.
Om 8fit
8fit er etableret i 2014, og gør det enkelt at leve sundt gennem skræddersyet vejledning i deres letanvendelige app. Udviklet specielt til at møde folk på deres niveau har 8fit tusinder af superviserede og individuelle træningsforløb, der kan udføres hvor som helst, samt hundredvis af lækre, sunde og nemme opskrifter samlet i en tilpasselig plan. Baseret i Berlin med over 20 ansatte er 8fit en global leder på sundheds- og fitnessområdet med over 40 millioner downloads.