• news.cision.com/
  • Withings/
  • WITHINGS præsenterer U-Scan – verdens første håndfri, opkoblede urinlaboratorium til hjemmebrug

WITHINGS præsenterer U-Scan – verdens første håndfri, opkoblede urinlaboratorium til hjemmebrug

Report this content

Avanceret urinanalyse gør brugerne i stand til at holde øje med deres stofskifte og hjælper kvinder med at holde styr på deres menstruationscyklus

A picture containing text, toilet

Description automatically generated

CES, LAS VEGAS – 4. januar 2023 Efter fire års udvikling er WITHINGS, en førende global aktør inden for opkoblede sundhedsløsninger, stolte over at kunne præsentere U-Scan, som er en banebrydende platform til biomarkøranalyse til hjemmebrug. U-Scan er en af virksomhedens mest teknologisk avancerede enheder nogensinde – et laboratorium i miniformat, som kan monteres i enhver toiletkumme1 og levere et væld af sundhedsinformationer ved at analysere den daglige urin. Consumer Technology Association har allerede nomineret U-Scan til en CES Innovation Award 2023 i tre forskellige kategorier: Smart Home, Fitness & Sports og Digital Health.

Urin indeholder mere end 3.000 metabolitter og er dermed en uvurderlig kilde til løbende information om ens sundhed. Den giver et øjebliksbillede af kroppens balance og er vigtig for at få adgang til og følge et væld af sundhedsinformationer. Vi urinerer i gennemsnit syv gange om dagen, men får som regel kun foretaget en urinprøve en gang om året. Målet med WITHINGS U-Scan er, at det i fremtiden skal være muligt at gennemføre biomarkørvurderinger nemt og bekvemt hjemme på sit eget badeværelse. U-Scan er banebrydende inden for sundhedsløsninger til hjemmet og er en alsidig platform bestående af en teknologisk avanceret, rund læseenhed og udskiftelige analysekassetter, som er skabt til at analysere forskellige biomarkører uden behov for strips eller eksterne prøver. Takket være sømløs synkronisering med WITHINGS Health Mate-appen får brugeren adgang til information baseret på de daglige analyser og kan agere på dem.

Produktet lanceres på det europæiske forbrugermarked med to kassetter og kommer på et senere tidspunkt i en medicinsk version. Det drejer sig om U-Scan Cycle Sync, som kvinder kan bruge til at holde styr på og synkronisere deres menstruationscyklus, og U-Scan Nutri Balance, som giver brugeren en metabolisk vejledning til hydrering og ernæring. WITHINGS U-Scan er udviklet i USA og bliver først tilgængelig på markedet, når den er godkendt af FDA.

Derudover giver WITHINGS Health Solutions, virksomhedens B2B-afdeling med fokus på sundhedsudbydermarkedet, sine partnere adgang til teknologien med henblik på forskning.

“U-Scan kan foretage daglige urinanalyser i hjemmet, og dermed løfter WITHINGS sin mission om at hjælpe forbrugerne med at udnytte deres urindata til et helt nyt niveau,” siger WITHINGS administrerende direktør Mathieu Letombe. “Det er et af de mest spændende og komplekse produkter, vi nogensinde har lanceret. Vi indleder vores rejse med U-Scan Cycle Sync og Nutri Balance og glæder os til løbende at præsentere flere kassetter og ikke mindst medicinske anvendelsesområder for denne teknologi.”

En strålende løsning, som er enkel at bruge

U-Scan er enkel at bruge og løser et væld af tekniske og kemiske udfordringer. Det tog fire år at udvikle den i samarbejde med eksperter i in vitro-diagnostik og resulterede i patentansøgninger i 13 patentfamilier. Som komplet system udfører U-Scan tre forskellige opgaver:

1)      Automatisk prøvetagning via en avanceret aflæser i toiletkummen

Den genopladelige U-Scan-aflæser er kun 90 mm i diameter og konstrueret til at skelne mellem ekstern væske og urin og automatisk tage analyseprøver. Takket være den særlige udformning ledes urinen effektivt til indsamlingsåbningerne. Pumpen aktiveres, når en varmesensor registrerer tilstedeværelsen af urin, hvilket starter prøvens rejse gennem et mikrofluidisk kredsløb.

Efter indsamlingen føres urinprøven ind i en testkapsel, hvor en kemisk reaktion aflæses af et optisk modul. Efter hver måling vender kredsløbet tilbage til standbytilstand, og den resterende væske ledes ud gennem et spildevandsudløb. Systemet renses efterfølgende, hver gang man skyller ud.

U-Scan kan skelne mellem forskellige brugere ved hjælp af den indbyggede Stream ID-funktion. Lavenergi-radarsensorer i aflæseren måler flere forskellige variabler for at identificere hver enkelt persons urinstrålesignatur ved at registrere strålens bevægelse og afstand. Stream ID-informationer kan bekræftes i appen.

2)      Biomarkøranalyser i et urinlaboratorium i miniformat, som er skræddersyet til specifikke cases

Den roterende, cylindriske U-Scan-kassette er et lille kemikalieanalysekammer med adskillige testkapsler i miniformat, som leverer pålidelige resultater.

Når aflæseren har ført en prøve hen til injektionsstedet, påbegynder U-Scan den kemiske analyse et øjeblik senere. Den overfører automatisk resultaterne via wi-fi og roterer derefter kassetten, så den næste testkapsel er klar ved injektionsstedet. Hver kassette er designet til at kunne holde til op til tre måneders2 aflæsninger.

Modulsystemet er designet til at gøre WITHINGS i stand til løbende at udvikle og yde support til analyse af biomarkører, der er forbundet med forskellige sundheds- og sygdomstilstande. I kombination med målinger fra WITHINGS' økosystem kan U-Scan give brugerne endnu mere viden og fungere som et spændende værktøj med potentiale til at forhindre sygdomme, forbedre livskvaliteten og sænke sundhedsudgifter.

3)      Videnskabeligt baserede resultater, som man kan handle på

Den medfølgende WITHINGS-app leverer resultater, viden, man kan handle på, og vejledning, som er udviklet til at hjælpe brugerne med at skabe vaner, der fører til et bedre helbred. I Europa vil resultater fra U-Scan Cycle Sync blive vist i WITHINGS-appen, hvor man har overblik over menstruationscyklus, coaching og journaler. Appen viser forudsigelser for cyklussen og ægløsningsperiode baseret på hormonsporing samt vigtige biomarkører for hydrering og kost, relativ densitet og pH-niveauer for at hjælpe kvinder med at håndtere alle aspekter af deres menstruationscyklus. Du finder samtlige oplysninger om U-Scan Cycle Sync her. U-Scan Cycle Sync er under udvikling i USA. De specifikke funktioner offentliggøres på et senere tidspunkt, når løsningen er blevet godkendt af FDA og bliver tilgængelig på markedet.

I Europa vil U-Scan Nutri Balance-appen vise relativ densitet, pH-niveau samt indhold af C-vitamin og ketoner. Det hjælper brugerne med at følge deres stofskifte og optimere deres daglige hydrering og næringsindtag. Ud over at vise resultater såsom kulhydratbalance og pH-niveau kommer appen også med forslag til træning, kost og opskrifter, så man kan nå sine mål. Du finder samtlige oplysninger om U-Scan Balance her. U-Scan Nutri Balance er under udvikling i USA. De specifikke funktioner offentliggøres på et senere tidspunkt, når løsningen er blevet godkendt af FDA og bliver tilgængelig.

Tilgængelighed

U-Scan vil være tilgængelig i Europa fra Q2 2023 med forbrugerkassetterne Nutri Balance og Cycle Sync3. Brugerne kan købe et U-Scan-startsæt for 499,95 euro. Det indeholder en U-Scan-aflæser og en kassette til tre måneders tests. Derefter kan man enten abonnere på kassetter, så man automatisk får nye tilsendt, eller købe dem på WITHINGS.com.

U-Scan-kassetter til medicinsk brug vil blive tilgængelige efter godkendelse af de europæiske myndigheder.

U-Scan kan ikke købes i USA, men er under udvikling, og planen er, at den skal blive tilgængelig på et senere tidspunkt, når den er godkendt af FDA.

-ENDS-

 

Fodnoter

1Til vestlige toiletkummer

2Ved at følge den anbefalede målingsplan.

3U-Scan Nutri Balance- og Cycle Sync-kassetten samt WITHINGS-appen har ikke til formål at erstatte professionel, lægefaglig rådgivning eller diagnose, behandling eller håndtering af en sygdom eller sundhedstilstand. Cykluskassetten har ikke til formål at fungere som et præventionsmiddel, som kan forhindre graviditet.

Nora Mäki, BCW, nora.maki@bcw-global.com, +46 70 240 23 91

Om WITHINGS

WITHINGS skabte den første intelligente vægt i 2009 og har været pionerer inden for opkoblede sundhedsløsninger lige siden. Deres klinisk validerede og prisbelønnede produkter anvendes af millioner af mennesker verden over og omfatter intelligente vægte, hybridure, blodtryksmålere, redskaber til søvnanalyse og meget mere. Teknikere, it-udviklere og sundhedsprofessionelle hos WITHINGS samarbejder med kliniske eksperter om at skabe løsninger, som gør det muligt at foretage medicinske målinger derhjemme. WITHINGS gjorde som den første aktør målinger af pulsbølgehastighed og elektrodermisk aktivitet tilgængelige derhjemme og udvikler hele tiden mere nøjagtige metoder til at sætte tal på vores sundhed. WITHINGS Health Solutions støtter sundhedsprofessionelle inden for forebyggelse og håndtering af kroniske sygdomme, fjernovervågning af patienter, klinisk forskning og meget mere for at bygge bro mellem patienter og deres plejeteams.

WITHINGS arbejder for at skabe en verden, hvor folk selv kan se deres vej til bedre sundhed og få støtte til at følge den ved at bruge enheder, som er designet til at fungere smidigt i hverdagen, og finde støtte i information som giver indsigt i deres helbred og adgang til programmer, der kan skabe meningsfuld forandring.

Se mere på WITHINGS.com, og følg os på Facebook, Instagram eller Twitter.

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links