WAP-tjenester går ind i GPRS-tidsalderen
WAP-tjenester går ind i GPRS-tidsalderen Nordea, som er førende inden for e-banking, lancerer dag mobiltjenester i GPRS-netværket i Finland. GPRS-forbindelser (General Packet Radio Services) giver en 24-timers opkobling til banken, som er hurtigere og billigere end nogen tidligere opkobling. Nordeas WAP-banktjenester kan benyttes med GPRS-telefoner, som understøtter WAP-sikkerhedsløsninger (WTLS, Wireless Transport Layer Security). - I Nordea tror vi, at mobiltjenester er vejen frem, og vi er overbevist om, at de vil blive anvendt i lige så høj grad og lige så let, som internettet bruges i dag til at surfe og til at ordne bankforretninger og andet, siger Bo Harald, chef for Electronic Banking i Nordea. Nordea tilbyder kunderne sine tjenester via Sonera, Radiolinja, DNA og Telia GPRS-netværkene i Finland. Disse tjenester er også tilgængelige fra andre lande, afhængig af operatøren. Hos operatører uden for Finland er tjenesterne kun tilgængelige ved brug af den lokale operatørs forudbetalte SIM-kort. WAP-banktjenester via telefonforbindelse er stadig tilgængelige. Også disse forbindelser kan nu beskyttes og verificeres, når der benyttes telefoner, som understøtter systemet. Nordea vil åbne GPRS-forbindelser i Sverige og Estland i den nærmeste fremtid. I begyndelsen vil omkring 1,1 mio. kunder med Solo-aftale i Finland kunne benytte Nordeas mobile internettjenester. Nordea har over 2,7 mio. e-kunder i Norden, de baltiske lande og Polen. Nordeas elektroniske banktjenester er de mest anvendte i hele verden. Sidste år loggede 76 mio. brugere sig på (en stigning på 39 pct. fra året før) og 88 mio. betalinger blev foretaget (en stigning på 41 pct.) via Nordeas internetbank. Yderligere information: Bo Harald, chef for Electronic Banking, +358 9 165 42256, +358 50 64101 Liisa Laine, Media Relations, +358 9 165 42655, +358 50 66839 ------------------------------------------------------------ Ytterligere informasjon kan hentes på foelgende hjemmeside: http://www.waymaker.net Nedenstående filer kan lastes ned: http://www.waymaker.net/bitonline/2002/01/21/20020121BIT00060/bit0003.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2002/01/21/20020121BIT00060/bit0003.pdf