Det Berlingske Officin køber aktier i De Bergske Blade

Report this content
Siden salgsprocessen vedrørende Orkla Media gik i gang har der været usikkerhed om, hvorvidt det fælles ejerskab af De Bergske Blade skulle fortsætte under Mecom plc's ejerskab. Der har i den forbindelse været ført drøftelser parterne imellem og efter at købet af Orkla Media blev tiltrådt på Mecom plc's generalforsamling, er der opnået enighed om, at Det Berlingske Officin køber alle aktier og kommanditandele i De Bergske Blade af henholdsvis Nordjyske Medier og Fyens Stiftstidende.
 
Der er samtidig indgået aftale mellem De Bergske Blade og Nordjyske Medier om, at Nordjyske Medier overtager Thisted Dagblad, en række distriktsaviser samt radio- og andre medieaktiviteter i Thy, som i dag tilhører De Bergske Blade. Desuden overtager De Bergske Blade Nordjyske Mediers andel i Radio Viborg A/S.
 
 
Yderligere information:
 
Per Lyngby, Nordjyske Medier, tlf.nr. 9935 3203 / mail: per.lyngby@nordjyske.dk
Poul Erik Andersen, Fyens Stiftstidende, tlf.nr. 6545 5005 / mail: pea@fyens.dk
Lasse Bolander, Det Berlingske Officin, tlf. nr. 3375 3426 / mail: lbo@berlingske.dk

Abonner