Orientering om forløb af ordinær generalforsamling i Penneo
Selskabsmeddelelse nr. 10-2021
København, 28. april 2021
Selskabets ordinære generalforsamling blev afholdt den 28. april 2021, kl. 12.00, som en fuldstændig elektronisk generalforsamling som angivet i indkaldelsen til den ordinære generalforsamling.
Dagsordenen var som følger:
1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår
2. Fremlæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse
3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport
4. Valg af bestyrelse
5. Valg af revisor
6. Eventuelle forslag fra bestyrelsen og/eller aktionærerne
7. Eventuelt
Advokat Søren Elmann Ingerslev var af bestyrelsen udpeget som dirigent.Dirigenten konstaterede med de fremmødtes tilslutning, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig i henhold til dagsordenen.
Dirigenten konstaterede, at der var repræsenteret nominelt kr. 344.332,30 aktier, svarende til 68,51 % af den samlede aktiekapital på nominelt kr. 502.614.56. Hertil oplyste dirigenten, at den deltagende aktiekapital repræsenterede 17.216.615 stemmer, svarende 69,50 % af det samlede antal stemmer på 24.771.887. Stemmerne var repræsenteret således:
- 4.405.952 stemmer via fuldmagt til bestyrelsen
- 12.810.663 stemmer via instruktionsfuldmagter og brevstemmer
Ad pkt. 1
Bestyrelsesformanden aflagde beretningen.
Dirigenten konstaterede, at der ikke var spørgsmål eller bemærkninger til bestyrelsens beretning, og at generalforsamlingen tog bestyrelsens beretning om Penneo A/S’ virksomhed i 2020 til efterretning.
Ad pkt. 2
Bestyrelsen havde indstillet årsrapporten for 2020 til generalforsamlingens godkendelse.
Generalforsamlingen godkendte årsrapporten med revisionspåtegning.
Ad pkt. 3
Bestyrelsen havde indstillet til generalforsamlingen, at årets resultat overføres til næste år, og at der således ikke udbetales udbytte for regnskabsåret 2020.
Generalforsamlingen godkendte forslaget.
Ad pkt. 4
Bestyrelsen havde foreslået genvalg til bestyrelsen af Morten Kenneth Elk, Michael Moesgaard Andersen og Rikke Stampe Skov samt nyvalg af Christian Sagild.
Bestyrelsen blev genvalgt og Christian Sagild blev ligeledes valgt som nyt medlem af bestyrelsen.
Ad pkt. 5
Bestyrelsen havde foreslået genvalg af selskabets nuværende revisor, Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.Generalforsamlingen godkendte forslaget.
Ad. pkt. 6
Der var ikke indkommet forslag fra bestyrelsen og/eller aktionærerne.
Ad pkt. 7
Der var ingen, der ønskede ordet.
Generalforsamlingen blev afsluttet.
Dirigent:
Søren Elmann Ingerslev
Advokat (L), LLM, MBA, Partner
si@elmann.dk
Yderligere oplysninger
Midlertidig administrerende direktør,
Nicolaj Højer Nielsen
Mobil (+45) 25 46 25 80
Penneo A/S
Certified Advisor
Grant Thornton, Jesper Skaarup Vestergaard
Direkte (+45) 35 27 50 11
Om Penneo
Penneo er et Software-as-a-Service (SaaS) selskab, som oprindeligt koncentrerede sig om at levere den digitale pen (Penneo = ny pen) i 2014. I dag har Penneo udviklet sig til et økosystem af automatiske løsninger, der digitaliserer arbejdsgange i selskaber i forbindelse med at tage kunder ind (Kend din kunde) og underskrive og administrere dokumenter på en sikker og let måde. Selskabet tilbyder en RegTech-løsning, der assisterer selskaber med at overholde regler på en effektiv og billig måde. Penneo har en stærk position i de nordiske lande og Danmark, hvor mere end 620.000 personer anvendte Penneo i 2020.
For oplysninger om Penneo henvises til https://penneo.com/investors/