Tilbud på 24 timer
Håndværksmestre skal rykke hurtigt, hvis de vil have privatkunder. Det behov imødekommer vinduesproducenten VELFAC ved at aflevere tilbud indenfor et døgn.
Konkurrencen på renoveringsmarkedet er skærpet. Boligejerne er begyndt at udnytte den historisk lave rente og igangsætter renoveringsopgaver og vinduesudskiftninger. Samtidig begunstiges de af det lave aktivitetsniveau inden for nybyggeriet og dermed lettere adgang til håndværkere.
”Tendensen er klar, er man for længe om at beregne og aflevere en pris er man ude af kampen,” siger markedschef John Simonsen fra Velfac.
Hvis en håndværksmester bestiller vinduer er det normalt, at der går 3-10 dage før tilbuddet er udregnet, og mesteren kan afgive det endelige tilbud til boligejeren. Velfac har taget udfordringen op og kommer nu håndværksmestrene til undsætning med en garanti for et færdigt tilbud på 24 timer. Det er en forbedret service over for mestrene som også gerne skulle resulterer i flere renoveringsopgaver.
”Ved renovering har mesteren behov for at være tæt på kunden, og derfor tilbyder Velfac en meget hurtig respons. Håndværksmestre over hele landet kan nu henvende sig direkte til Velfac for at få et tilbud og har garanti for at modtage det færdige tilbud inden 24. timer” fortæller John Simonsen .
Yderligere informationer: Rikke Lildholdt, Marketing manager. mobil 45 2944 6328
VELFAC er Danmarks førende designvindue. Læs mere på www.velfac.dk