Om os

Adapteo er en markedsledende udbyder af fleksible bygninger i Norden . Vi bygger, udlejer og sælger fleksible bygninger til skoler, institutioner, sundhedssektoren, kontorer, boliger og events. Vi ved, at samfundet vil gennemgå store forandringer i de kommende år. Og uanset hvad fremtiden bringer, tror vi på, at tilpasningsdygtighed er den bedste løsning. Med vores bygninger kan vi transformere, genbruge og skalere op og ned i løbet af få uger ved hjælp af et modulært og cirkulært bygningskoncept. Vores bygninger kan bruges et par dage eller på ubestemt tid, altid optimeret efter det aktuelle behov. Sådan bygger vi tilpasningsdygtige samfund. Adapteo Danmark har 25 medarbejdere fordelt på 2 salgskontorer og lagerlokationer. Adapteo Danmark er en del af Adapteo Group, noteret på Nasdaq Stockholm. I 2019 var Adapteo Groups nettoomsætning 216 millioner euro.